Sommerferie i Nordjylland

  • Af Sommerferie.NU | 27/05-2015 00:00

    Nordjylland er kendt som lysets land og her kan i nyde dagene på de lækre danske strande. Men hvis i skal holde børnene glade, så er i nok nød til at have flere aktiviteter klar, så derfor har vi samlet alle de bedste familieaktiviteter i Nordjylland i den ultimative sommerferieguide: 

    Børn elsker dyr og i Nordjylland er der rig mulighed for at komme tæt på både søde, sjove og spændende dyr. I Ørnens Verden kan i se flotte shows med de imponerende rovfugle, mens Nymarksminde Farmpark lader jer hygge jer med de søde bondegårdsdyr i et mere roligt tempo. Aalborg Zoo har et væld af spændende og eksotiske dyr og hele sommeren vil der være ekstra mange sjove aktiviteter som i kan underholde jer med.  
     
    Hvis vejret er dårligt er en god aktivitet et af områdets akvarier, hvor i kan se flotte fisk, selv hvis regnen siler ned udenfor. I Nordsø Akvariet får børnene lov til andet end bare at se på, og kan bl.a. prøve at røre nogle af fiskene eller give sig i kast med at binde knob. Nordsø Oceanarium byder indenfor til Nordeuropas største akvarium og så kan i også give jer i kast med at lave jeres egen film i Nordsø Moviemaker App. Hvis i ikke kun vil se havets dyr i lukkede akvarier, så byder Jyllandsakvariet også på spændende ture ud i det fri. I kan komme med på sælsafari, på by- og havnetur eller deltage i den sjove krabbefiskekonkurrence. Hver onsdag i juli og august er det også muligt at være med til morgenvækning af fiskene inden akvariet åbner.  
     
    Er der noget som også altid er et sikkert hit, så er det en dag i forlystelsespark. Fårup Sommerland garanterer jer en sjov dag med masser af grin og underholdning. I år er deres 40 års jubilæum og i den anledning er der arrangeret specielle koncerter, og Dolph er blevet ansat til at underholde gæsterne. Også Jesperhus er et mekka når det gælder underholdning. Her kan i tage i junglezoo, nyde blomsterparken, tage i badeland eller prøve kræfter med bowling, minigolf og lasergames.  
     
    Hvis jeres børn godt kan lide at være kreative, så kan de komme på Malerskole på Skagens Museum mandag til fredag i sommerferien. Malerskolen varer ca. 2 timer og så får børnene deres malerier med hjem i en fin guldramme, så de har et sjovt minde fra dagen. En anden sjov sommeraktivitet er en tur til Vikingecenter Fyrkat, som hele sommeren er bemandet af rigtige vikinger, som sidder og laver forskelligt håndværk. I kan også deltage i krigerskolen eller se imponerende bueskydning.  
     
    En ting er sikkert, både I og børnene vil elske en sommerferie i Nordjylland. 

4 Enkle trin til din ferie:

  • Liste
  • Annonce
  • Kontakt