Hvilken type efterårsferie skal i holde?

  • Af Sommerferie.NU | 26/09-2017 00:00

    Der er mange forskellige måder at holde efterårsferie på – i kan tage sydpå, tage ud i naturen, blive i Danmark, eller måske holde en ferie fuld af børneaktiviteter. Fordi der er så mange muligheder, er det svært at beslutte hvilken type ferie der passer til lige netop jeres familie. Nedenfor kan i læse om forskellige typer ferier, og derigennem få inspiration til aktiviteter og områder til jeres efterårsferie.

     

    Aktiv ferie i Danmark

    Vi har så mange muligheder for gode cykelture, løbeture og sejlture i Danmark – og dem skal vi helt sikkert udnytte. Det kan synes mærkeligt at være udendørs i efteråret, men faktisk er det en utroligt behagelig årstid at opholde sig ude i den friske luft på. Det er især behageligt at dyrke motion udendørs, når solen ikke brager ned over jer dagen lang. I efteråret er temperaturerne en anelse lavere, og det er helt ideelt til en ferie, som er fokuseret på udendørs motion. I kan eksempelvis tage til solskinsøen Bornholm og cykle rundt på øen. Hvis i har mod på at sejle en tur, findes der mange bådudlejninger rundt omkring i landet. De lejer ofte både ud på timebasis, så i kan sejle rundt på søer eller i åer, og opleve området fra vandsiden. Dette er specielt flot i efteråret, hvor i kan se de mange smukke nuancer af rød, gul og orange i trækronerne. Løbeture er endnu en skøn måde at opleve et ferieområde på. På løbeture kan i selv sætte tempoet, og på den måde tilpasse det, når der er noget i gerne vil se nærmere på. Det er ikke sundt at løbe hver dag, så kombiner eventuelt løbeturene med gåture, hvor i kan komme ud i naturen og nyde den friske luft i det valgte ferieområde.

     

    Naturfokuseret ferie i Sverige

    Sverige byder på fantastisk natur, som ofte føles meget uberørt og rolig. Det er næsten som terapi, at gå en lang tur i de svenske skove, og det en naturferie i Sverige fungerer som det perfekte afbræk fra en travl hverdag med arbejde og skole. Lange gåture kan virke afskrækkende, hvis i har børn med på ferie, men i kan nemt gøre gåturene rigtig sjove for børnene. Gør det til en leg at finde flotte blade, sten, kogler eller andre ting, eller led efter svampe i skovbunden. I kan også finde på sjove lege, som i kan lege i skoven – i kan for eksempel lege gemmeleg eller fangeleg!

     

    Solskinsferie i sydens sol

    Hvis i har brug for sol, kan i stadig nå at finde et last-minute-tilbud på en feriebolig i Sydeuropa på Sommerferie.NU. Her kan i slikke sol på stranden, vandre i smuk natur, bade i poolen eller blot nyde at solen skinner, og at i kan gå på opdagelse uden at pakke jer ind i alt for meget tøj. I Sydeuropa er temperaturerne ofte langt mere behagelige i efteråret, end i de meget varme sommermåneder, og det er derfor ret oplagt at tage sydpå, når efteråret rammer. I kan eksempelvis tage til Costa del Sol i Spanien, til Gardasøen i Italien, eller måske til Kreta i det græske øhav!

      

    Ferie for børnene

    Hvis efterårsferien udelukkende skal handle om børnene, kan i med fordel blive i Danmark, og blot leje en feriebolig i nærheden af sjove børneaktiviteter. I Kan eksempelvis undersøge, hvor der er sjove badelande, fantastiske Zoologiske haver, eller blot sjove aktiviteter for børn. Ved at læse nogle af indlæggene på feriebloggen kan i samle inspiration, og beslutte hvor i helst vil holde ferie, baseret på, hvad jeres børn allerhelst vil lave i ferien.

       

    Storbyferie

    Hvis i er mere til en ferie i storbyen, kan i undersøge forskellige europæiske storbyer. I kan blive i Danmark og besøge København eller Århus, eller i kan tage til Berlin, eller måske Toscana, hvor i finder flere smukke byer! Det er ofte nemt at finde billige flybilletter til de europæiske hovedstæder, og når i samtidig lejer en privat feriebolig gennem Sommerferie.NU, får i en virkelig budgetvenlig ferie. Hvis i hellere vil blive I Danmark, kan i blot leje en privat feriebolig, og så benytte offentlig transport eller egen bil til at nå frem til jeres destination. Uanset hvordan i gør, er en storbyferie en forholdsvis billig ferie, og i en privat feriebolig kan i helt selv styre budgettet, fordi i selv kan lave mad i boligens køkken, hvis i ikke har lyst til at betale for dyre restaurantmåltider hver dag.

     

    Efterårsferie i sommerhusområde

    Mange sommerhusområder synes at være forbeholdt sommermånederne, men flere af dem byder på skønne omgivelser, som også er virkelig dejlige i efteråret. I kan eksempelvis tage til Skagen, til Læsø, Nordsjælland eller måske til Cold Hawaii i Klitmøller. Alle områderne er hyggelige i efteråret, og der er heller ikke nær så mange mennesker, hvis i tager afsted i efteråret, kontra i sommerferien.
    Det er samtidig billigt at leje et privat sommerhus i områderne, og i kan selv sørge for mad, hvis i har lyst til det. Når i holder efterårsferie i et sommerhusområde, bør i udnytte naturen, som bestemt er smuk i efteråret, men i bør også bare nyde hinandens selskab med hygge og brætspil indendørs. Lige netop dette er fordelen ved at leje et privat sommerhus – i kan nemlig holde ferien i omgivelser, som bærer præg af, at være en form for hjem for ejerne. Derfor er husene ofte virkelig hyggelige, og de har personlighed, hvilket ofte ikke er at finde på hoteller!

      

     


    Tags:

4 Enkle trin til din ferie:

  • Liste
  • Annonce
  • Kontakt