8 ting, som i skal opleve på turen til København

  • Af Sommerferie.NU | 01/08-2017 00:00

    Har i planer om at besøge hovedstaden, eller er i der måske allerede? I så fald bør i læse videre, og få nogle tips til hvad man bør opleve, når man besøger København. På Sommerferie.NU kan i leje ferieboliger i København og omegn, og på den måde være tæt på byen og de mange oplevelser, som den byder på!

    Papirøen

    Papirøen byder på hele Københavns, måske, største udvalg af virkelig lækker mad. Træd ind i den store hal, og bliv mødt af den herlige duft fra alverdens køkkener, og forsøg så at udvælge lige præcis den ret, som du helst vil spise (det kan være rigtig svært at vælge én). Papirøen byder på  alt fra saftige gourmet-burgere og tacos, til sushi og desserter. Stedet er enormt populært blandt Københavnere, og det er derfor en fordel at planlægge sin tur derhen, således at man kan være heldig at få en af de eftertragtede udendørs siddepladser. Papirøen er beliggende på Christianshavn, og man har netop færdiggjort en bro, som forbinder Nyhavn med Papirøen, hvilket gør turen dertil markant nemmere for alle, og især for de, der har børn med.

    Zoo

    Københavns Zoologiske Have er gennem årene blevet renoveret, og den står nu knivskarpt. Flere af dyrene har fået helt nye indhegninger, og haven er både fantastisk for dyrene, og for de, der besøger den.  Haven huser mange forskellige arter, som alle er fascinerende at observere. Tag børnene med i haven og nyd en dag fuld af spændende og lærerige oplevelser med de mange forskellige dyr. Se elefanterne i deres flotte nye indhegning, eller observer de smukke tigre. Hvis i vil i nærkontakt med dyr, har haven en børnezoo, hvor i blandt andet kan hilse på geder eller små heste og ponyer. Haven har desuden et pragtfuldt tropehus, hvor i kan opleve tropeklima, se tropiske fugle, krokodiller og forskellige krybdyr! 

    Tivoli

    Tivoli er noget, som Københavnere virkelig har kært. Tivoli er både et skønt sted til en gåtur, til en koncert hver fredag i sommerhalvåret, eller til en dag fuld af sjov og ballade i de mange forlystelser. Har i børn med, er det absolut en fordel at udstyre dem med turpas, så de kan få lov at prøve alle de forlystelser, som de kan magte. Hvis ikke, er det absolut også en fornøjelse blot at gå en tur i haven, eller nyde et dejligt måltid mad. Haven er fantastisk hele året, og man gør en indsats for at byde på specielle opstillinger flere gange om året. Derfor kan i for eksempel komme til nisseland i julen, til halloween i tiden omkring slutningen af oktober, og til påske i foråret.

    Bakken

    Bakken er endnu en forlystelsespark, som Københavnere har kær. Bakken er placeret i det smukke dyrehaven, og det er tilmed gratis at komme ind. Derfor kan i sagtens benytte Bakken som et gåturs-spot, hvis ikke i har mod på at prøve de mange sjove forlystelser. Hvis i køber et turpas, har i selvfølgelig mulighed for at benytte jer af alle forlystelser, og det kan altså kun anbefales – især hvis i har taget børnene med. Der er forlystelser for folk i alle aldre, og i er garanteret en sjov dag på Bakken!

    Gå en tur i en af parkerne

    København byder ligeledes på mange grønne områder, og især mange hyggelige parker. Tag eksempelvis en tur i Kongens have, Fælledparken, eller den smukke Frederiksberg have. Mange af parkerne er enormt flotte, og man gør meget for at bibeholde dejlige, grønne områder. Fælledparken har eksempelvis netop fået et ansigtsløft, og er blevet et fantastisk samlingssted med dens mange hyggelige områder mellem træer og buske.

    Indre bys små gader 

    I Indre By finder i det gamle København. Her ligger endnu mange små, brostensbelagte gader, som er omkranset af små, farverige huse. Københavnere finder selv fornøjelse i at gå en tur gennem de små gader, og det kan være enormt fascinerende at sammenligne den gamle byggestil med den nye, moderne af slagsen, som ellers er at se rundt omkring i byen. På mange af de små gader finder i specialbutikker, som ikke blot sælger de varer, som findes i alle de største butikker på Strøget. Drik en kop kaffe på en af de hyggelige caféer, eller tag den med to-go, mens i oplever den smukke Indre By! 

    Torvehallerne

    Torvehallerne er blevet hele Københavns eksklusive og lære madmarked. Her sælges både mad, som i kan spise på stedet, men også friske råvarer af allerhøjeste kvalitet, som i kan bringe hjem til jeres feriebolig og selv kokkerere med. I Torvehallerne kan i eksempelvis nyde god mad, et glas vin, eller måske en lækker fransk kage. I kan finde præcis den mad, som i har lyst til, og det er desuden enormt nemt at komme dertil, for Torvehallerne er placeret få minutters gågang fra Nørreport station.

    Den Blå Planet

    Danmarks akvarium har skiftet navn og placering, og er nu placeret på Amager, under navnet ”Den Blå Planet”. Her er i garanteret en sjov og lærerig dag, hvor i kan se havlivet i forskellige områder af verden. Akvariet er nemlig inddelt således, at hver verdensdel har sin egen del af akvariet, og i får derfor en troværdig oplevelse af, hvordan havet eller floderne ser ud i bestemte dele af verden. Dette er enormt lærerigt for børn og voksne! På bestemte tidspunkter på dagen kan i høre forskellige foredrag af kyndige ansatte, som forklarer mens dyrene eksempelvis fodres. Akvariet er placeret ud til Øresund, og selve bygningen er spændende og smuk, mens beliggenheden blot tilfører endnu et fascinerende aspekt. Hiv børnene med til Den Blå Planet, og få minder, som de vil huske mange år frem i tiden!    

     


    Tags:

4 Enkle trin til din ferie:

  • Liste
  • Annonce
  • Kontakt