Berlin: En spændende og historierig feriedestination

Berlin er en yderst populær feriedestination for mange danskere, og det er helt forståeligt. Byen byder nemlig på spændende historie, fascinerende kultur, livlig stemning og et væld af attraktioner. Samtidig er det billigt at komme til Berlin, og ferien gøres kun billigere, hvis i lejer en privat feriebolig gennem Sommerferie.NU.
Nedenfor giver vi nogle tips til Berlin-turen.

Det historiske Berlin

En ferie i Berlin vil typisk kredse om byens historie, fordi der overalt står elementer, som skal minde om historiens gang – både Anden Verdenskrig og Den Kolde Krig.
Berlin blev, som bekendt, delt op i øst- og Vestberlin i efterdønningerne af Anden Verdenskrig. Sovjetunionen tog styringen med Østberlin, hvor befolkningen levede under betydeligt dårligere kår, end de gjorde i Vestberlin. Derfor flygtede mange tyskere over den mur, som Sovjet byggede gennem Berlin, og i dag har man valgt at fremhæve, at muren eksisterede, og at Berlin i dag er en samlet by, hvor der er plads til alle. 

Der står blandt andet stadig en del af muren, som er blevet malet med flotte motiver, hvoraf flere har et bagvedliggende et budskab.  Dette sted kaldes East Side Gallery, og er en lidt over 1300 m lang rest af muren. East Side Gallery er meget kendt, og hvis man besøger Berlin, er det et must-see! Det er også muligt at se det, der står tilbage af en af de mest kendte grænseovergange mellem Øst og Vest – Checkpoint Charlie.

Hvis i vil have en fornemmelse af, hvordan mursystemet virkelig fungerede, skal i besøge Dokumentationscentret på Bernauer Strasse. Her står endnu et stykke af muren, inklusive det stykke af ingenmandsland, som flygtende fra Øst måtte igennem, for at opnå frihed i Vestberlin. Centret er udendørs, og det er måske det bedste sted i Berlin, hvis i har en interesse i murens tid. Her er sat fokus på at mindes de, som forsøgte at flygte, men som blev myrdet i deres forsøg på at finde friheden. Det er et af de vigtigste steder af besøge i Berlin, og i vil ikke fortryde en tur dertil!

Brandenburger Tor var stedet, hvorfra præsident Ronald Reagan holdt sin berømte tale, hvori han på direkte facon opfordrede Sovjetunionens leder, Gorbatjov, til at rive Berlinmuren ned. Den er også den sidste byport i Berlin, og den bærer altså på en stor mængde historie. Stedet er et must-see på berlin-turen – både på grund af historien, men også fordi den store port er en fascinerende konstruktion, som kun gøres smukkere af den statue af en firspand, der er placeret på toppen af porten. Når i har beundret Brandenburger Tor, kan i passende gå en tur ad Unter den Linden. Unter den Linden er den smukke boulevard, der går fra Brandenburger Tor og til slotsbroen, cirka 2 km væk. Gå en tur på boulevarden, og snus indtrykket af den preussiske storhedstid til jer. Boulevarden fungerede oprindeligt som Kongens vej ind og ud af byen, og er derfor meget storslået. Boulevarden er nemlig hele 60 meter bred, og er beplantet med to rækker af træer. Giv jer selv en oplevelse, og gå gennem Brandenburger Tor og bare et stykke ad Unter den Linden!
Herudover bør i naturligvis opleve det smukke mindesmærke for de næsten 6 millioner jøder, som blev myrdet under Anden Verdenskrig. Monumentet ligger tilgængeligt for alle, døgnet rundt, og det er en smuk, moderne måde, hvorpå tyskerne mindes de myrdede, mens de forsager den tid, hvor Nazisterne havde magten i Tyskland.

Berlin byder på mere end historie

Når i har brug for et afbræk fra historien, kan i besøge den dejlige park, Tiergarten. I parken finder i også den kendte Berlin Zoo, som er ret fantastisk at gå en tur i. Se på dyrene og nyd omgivelserne. Selve Tiergarten er også et virkelig dejligt sted. Her kan i bruge nogle afslappende timer på at slentre rundt i parken og nyde det (forhåbentligt) gode vejr, som gør alting så smukt. 
Berlin er nemlig fantastisk på alle årstider, og i skal altså ikke være bange for at tage dertil i efterårs- eller vinterkulden – det er blot en anderledes, men utroligt smuk oplevelse at se den spændende by, når der er efterårsblade overalt, eller når en frostklar himmel ligger over byen.

Besøg også Fernsehturm, som er beliggende på Alexanderplatz. Fjernsynstårnet er meget kendt, og det er derfor populært at tage den berømte tur op i dets kuppel. Derfor er det nødvendigt at være i god tid, så i har tid til at vente på, at det bliver jeres tur til at tage turen derop, ellers simpelthen at bestille en billet med et tidspunkt på forhånd. Hvis i lyster, har i mulighed for at nyde en middag eller en drink i toppen af kuplen, hvorfra i kan se Berlin fra luften. Restauranten drejer rundt, så i får et 360 graders view over byen!

Udover at være en helt enormt spændende og oplevelsesrig by, udgør Berlin også en virkelig budgetvenlig feriedestination. Det er billigt at flyve dertil, men det er også muligt at køre til byen i bil eller tog. Det er altså helt op til jer selv, hvordan i ønsker at komme dertil, og prisniveauet er, uanset hvad, virkelig lavt.
Hvis i vil gøre ferien budgetvenlig på alle fronter, kan det virkelig betale sig at leje en privat feriebolig gennem Sommerferie.NU. Derved vil overnatningerne være betydeligt billigere end på et hotel, og i vil samtidig have mulighed for at lave mad, så i slipper for at betale restaurantpriser for hvert eneste måltid. Desuden vil i have langt mere hjemlige omgivelser til jeres ferie, fordi private ferieboliger tilbyder mere plads end hotelværelser, og fordi de ofte er indrettet med mere personlighed, end hotelværelser!

 

Find ferieboliger i Berlin her!