Tag på ferie ved Danmarks surferparadis, og oplev meget mere end surfing

  • Af Sommerferie.NU | 30/04-2017 00:00

    Danmark er en skøn feriedestination, som mange måske glemmer, når de skal planlægge deres næste ferie. Nedenfor kan i læse om en af de helt exceptionelle feriedestinationer, som vores skønne land rummer.


    Klitmøller har fået tilnavnet ”Cold Hawaii”, og det er velfortjent. Klitmøller er nemlig netop dét – et surferparadis som Hawaii, blot med en anelse lavere temperaturer. Området er Nordeuropas bedste surfspot, og hvis i har lyst til at afprøve jeres evner til at surfe, windsurfe eller paddleboarde, er Klitmøller altså en genial destination. Hvis ikke i selv har lyst til at forsøge jer med surfingens kunst, kan i nyde en dag på stranden, hvor i året rundt kan se de mange surfere, der forsøger sig med udfordringen i ”Cold Hawaii”s bølgende hav. Området er gennem de seneste år blevet yderst populært, og i kan derfor regne med, at der altid er livligt af mennesker, som enten surfer, eller blot nyder områdets smukke natur.

    Området byder nemlig også på andre aktiviteter, og en helt fantastisk smuk natur. I kan eksempelvis besøge Nationalpark Thy, hvor det er muligt at tage på ridetur, vandretur eller cykeltur.  Naturen er en skøn kombination af kyststrækning, klitter, heder og klitplantager, og området er derfor ideelt til en ferie i den danske natur.
    I nationalparken kan i desuden forsøge jer med at sejle i kajak, eller observere det fantastiske fugleliv, som findes i parken.

    I parken finder i også de to reneste søer i Danmark, Nors og Vandet sø. Ved søerne kan i tilbringe nogle skønne dage med solbadning, eller blot nyde en dag fuld af vandsjov. Hvis i lyster en smule historie og kultur på jeres ferie til Klitmøller, kan i tage til det nærliggende Tømmerby Vikingegravplads, hvor i kan se de imponerende gravhøje, som vikingerne begravede deres døde i, i sin tid. Området byder altså generelt på et væld af muligheder og enestående oplevelser for den naturglade familie, men også for de historieinteresserede og familiens surfinginteresserede.

    Klitmøller er beliggende i Thy, og på Sommerferie.NU finder i en lang række ferieboliger i området. Der er store fordele ved at leje en privat feriebolig frem for et hotelværelse, eller måske en bolig gennem et rejseselskab. Ved privat udlejning er priserne oftest lavere, og i slipper samtidig for dyre gebyrer til diverse rejseselskaber. På Sommerferie.NU formidler vi kontakten mellem udlejer og lejer, og i kan derfor trygt leje et af de mange sommerhuse på hjemmesiden. I kan finde sommerhuse i Thy-området her.

    Vi ønsker jer en helt fantastisk tur til Danmarks surferparadis, Klitmøller!

     


4 Enkle trin til din ferie:

  • Liste
  • Annonce
  • Kontakt