Østjylland: Den perfekte familieferie

Glæd jer til en aktiv ferie med oplevelser for hele familien. Østjylland er en god kombination af natur, kultur og sjove attraktioner, så ferien bliver alt andet end kedelig. Naturen har lidt af hvert, frodige landskaber, grønne skove og smukke kyster, og som det meste af Danmark er det derfor altid hyggeligt at tage på cykel- og gåture ud i naturen. Et godt sted at nyde naturen er fra Himmelbjerget, der giver jer en flot udsigt udover Østjylland.  
 
Østjylland byder også på masser af kultur og historie. I Jelling finder i de berømte Jellingesten, som daterer helt tilbage til år 935, og viser de første skriftlige fortællinger om Danmark. Jellingestenene er desuden optaget i UNESCO’s Verdensarvs liste. Et andet historisk sted er Den Gamle By i Århus, der tager jer med ind i livet, som det så ud for flere hundrede år siden. I kan også være kulturelle og tage en tur på det moderne museum ARoS. Århus er generelt et mekka fyldt med oplevelser. Udover de gode shopping muligheder og lækre restauranter, kan nævnes SegWorld, Racehall og Tivoli Friheden, som alle er eksempler på god familieunderholdning.   
 
De fleste børn (og voksne) elsker dyr og her har Østjylland også en del valgmuligheder. Givskud Zoo og Ree Park er begge større zoologiske haver, mens Kattegatcentret og Aqua Akvarium og Dyrepark er gode eksempler på spændende akvarier. Randers Regnskov er også en sjov oplevelse, hvis i vil se dyr der lever i et fugtigt og varmt klima. En god ferie er vel heller ikke helt komplet uden en tur i forlystelsespark? I Nordøst Jylland er det Djurs Sommerland i skal tage til, mens det i Sydøst Jylland er det kendte LEGOLAND, der byder indenfor.   
 

Der er så meget sjovt at lave at jeres ferie kommer til at gå lynhurtigt. Og mellem alle aktiviteterne kan i jo nyde hyggelige gåture og ture på stranden.