AQUA Akvarium & Dyrepark
Aktiviteter:
- Børnezoo
- Dyrepark
- Naturoplevelse
- Bævere
- Oddere
- Mørkeakvarium
- Panoramavinduer til rigtige søer
- Rør ved fiskene
- Vaskebjørne
Addresse:
- Vejlsøvej 55, 8600 Silkeborg, Danmark
En familieoplevelse til en hel dag!
Sådan skriver Aqua Akvarium og Dyrepark selv om oplevelsen, der tager dig med til en ’våd’ dag, med akvarier, park og dyreliv. Og hvor finder man så dette skønne sted, jo det gør man centralt i Jylland i udkanten af Silkeborg.
Stedet er delt op i to, den indendørs akvariedel og den udendørs del, hvor du kan opleve nogle af søens dyr i deres rette element. I den indendørs del kigger du igennem store panorama vinduer ud i søerne, som faktisk er rigtige søer, der hører til stedets udendørs anlæg. På den måde for du et virkeligt indblik ind i livet i danske søer. Indenfor finder du også forskellige udstillinger, for eksempel kan du træde ind i mørket og opleve alle de fisk, der er aktive om natten, som for eksempel den mystiske ål. Men det er ikke kun synsansen der bliver udfordret, i ’rør ved fiskene’ udstillingen er det muligt at prøve at føle hvordan de forskellige fisk er når man rør ved dem.
Når det indendørs er blevet udforsket er det tid til at gå ud i den naturskønne park. I parken kan du opleve det hyggelige dyreliv med oddere, vaskebjørne, bævere, hvide storke og andre dyr fra den danske natur. Tjek det daglige program ud for at se hvornår dyrene bliver fodret. Her er du sikret et ekstra godt kig på de forskellige dyr, og måske fortæller dyrepasserne også lidt sjove historier om dagligdagen i parken.
Men det er ikke kun dyrelivet i vandet, som er i fokus. I klappefolden finder du nemlig geder og høns, som man kan få lov til at klappe. I den bagerste ende finder du den underholdende vandlegeplads, hvor små (og store) kan hygge sig med slusesystemer, svævebane og meget mere. Du er garanteret en våd oplevelse!
Sommerhuse og ferielejligheder i nærheden af AQUA Akvarium & Dyrepark:
Velkommen til Flidsprøve - Det gamle stuehus - Huset i Bakkelandet
Østjylland, Midtjylland > Midtjylland > Brædstrup