Statens Naturhistoriske Museum

Aktiviteter:

  • Naturhistorisk museum
  • Udstillinger
  • Naturoplevelse
  • Botanisk have
  • Geologisk museum
  • Zoologisk museum
  • Addresse:

  • Universitetsparken 15, 2100 København Ø, Danmark

Mammutter, sommerfugle, smukke blomster og meget meget mere. Statens Naturhistoriske Museum byder på et væld af forskellige oplevelser, alle sammen centreret i vores gode Moder Jord. Og hvor kan man så finde disse fantastiske oplevelser, tænker du måske. Jo stedet er København, men museet er faktisk ikke kun et, men hele tre museer, der rummer hver deres oplevelse.

Det første af de tre er Botanisk have, som ligger på Øster Farimagsgade, og rummer Danmarks største samling af levende planter. Det er et levende museum i den forstand at du ved et besøg i Botanisk have kan forvente dig en smuk gåtur blandt blomster, buske, træer og mange andre planter. Besøget er gratis og et perfekt indslag, hvis man ønsker at nyde noget fantastisk natur midt inde i storbyen.

Det andet museum er Geologisk Museum, hvor du kan få svar på et af de helt store spørgsmål, nemlig: ”Hvor kommer vi fra”? Museet fortæller i sin enkelthed om altings oprindelse. Her kan du høre historier om Jorden, Solsystemet og alt det indimellem, som vores verden med tiden har skabt, udviklet og udryddet igen. Så er du interesseret i hvordan alting blev til og hvordan det er blevet som det er i dag, så skal du helt klart tage forbi Geologisk Museum, som ligger på Øster Voldgade i København.

Sidst men ikke mindst er det tredje museum der er med til at danne Statens Naturhistoriske Museum. Der er tale om Zoologisk Museum, beliggende i Universitetsparken. Her er det jordens fantastiske dyreliv der er i fokus, og bliver vist frem via en samling af over 10 millioner dyr. Oplev bl.a. det smukke syn af en stor mammut og et kæmpe hvalskelet.

Statens Naturhistoriske Museum er altså en fantastisk samling naturhistorie, der kan tage dig mange forskellige steder hen alt efter hvad humøret er til. Udendørs hygge i Botanisk have, store spørgsmål på Geologisk Museum eller hele verdens dyreliv på Zoologisk Museum, valget er dit.



Sommerhuse og ferielejligheder i nærheden af Statens Naturhistoriske Museum:


Sommerhus i Hornbæk

Sjælland > Nordsjælland, Hornbæk, Gilleleje > Hornbæk