Sandemans - Free City Walks

Aktiviteter:

  • 3 timers tur
  • Gratis by rundvisning
  • Historiske fortællinger
  • Københavns største seværdigheder
  • mulighed for at medbringe mad
  • Addresse:

  • Rådhuspladsen, 1550 København V

Er du på ferie i, eller nær København og vil du gerne se alle Københavns største seværdigheder? Så er Sandemans gratis gåture helt sikkert noget for dig. 

Turen starter hver dag kl. 11 på Rådhuspladsen. Bare se efter en af de søde guider, klædt i rødt. Det er fuldstændig gratis og du behøver ikke at booke tid (kun hvis i er en gruppe på 10 eller derover), så det er bare at møde op og nyde oplevelsen. Turen tager i alt 3 timer, og tager jeg rundt til nogle af de største danske seværdigheder. Af hensyn til udenlandske turister, foregår alle ture på engelsk. 

For at give et eksempel på hvad du vil opleve på turen, så får du her et lille udsnit af de seværdigheder i kommer forbi. I vil bl.a. se Tivoli og høre historien om en af Europas ældste forlystelsesparker. I vil selvfølgelig også komme ind forbi Amalienborg hvor kongefamilien holder til, og høre fortællinger om verdens ældste kongefamilie.

Udover de historiske seværdigheder vil i også se nogle af de smukkeste dele af København, som for eksempel det hyggelig Nyhavn, der på en solskinsdag emmer af liv og glad sommerstemning. I skal selvfølgelig også ned gennem Strøget og se hvor alle de gode shopping muligheder er . Guiderne giver også gode tips til barer og restauranter i kan besøge senere på aften, hvis i spørger ind til det.

Sandemans ture er altså den perfekte måde at opleve København på, og så er det gratis, hvad mere kan man ønske sig. Det skal dog nævnes at guidernes løn er hundrede procent betalt gennem drikkepenge, så er i glade for oplevelsen er det god skik at lægge nogle drikkepenge til de ihærdige guider.

Sandemans fik desuden tildelt Tripadvisors ’Certificate of Excellence’ i 2013, for deres høje niveau og gode service. Du finder dem i stort set alle storbyer i Europa, så er du på ferie uden for Danmark er det også værd at kigge efter de smilende Sandemans guider. 



Sommerhuse og ferielejligheder i nærheden af Sandemans - Free City Walks :