Odsherred Zoo Rescue

Aktiviteter:

  • Aktiviteter for børn
  • Dyr (600)
  • Fodring af dyrene
  • klappedyr
  • Spise medbragt mad
  • Dyrearter (100)
  • Rescue center
  • Addresse:

  • Esterhøjvej 94, 4550 Asnæs

Odsherred Zoo Rescue er Danmarks første og eneste zoo og rescue center for eksotiske dyr i nød.

Rescue Zoo er ikke en traditionel turistorienteret seværdighed. Det er en velgørenhed og et rescue center, hvor gæster får mulighed for at komme tættere på et arbejde, som normalt ville være lukket for offentligheden. Her får man et ærligt indblik i hverdagen med eksotiske rescue-dyr og i arbejdet med at give dem et nyt og blivende hjem.

Odsherred Zoo Rescue hjælper eksotiske dyr i nød fra hele Europa og samarbejder med rescuecentre, myndigheder, organisationer og transitsteder. Dyrene kommer blandt andet fra ulovligt privat hold, sager om vanrøgt, medicinal- eller kosmetikindustrien, hvor dyr er blevet brugt til dyreforsøg, pelsindustrien, cirkus og traditionelle zoologiske haver, hvor overskudsdyr ellers kan risikere at blive aflivet, hvis der ikke findes et nyt hjem til dem.

I Rescue Zoo vælger vi ikke dyrene. Dyrene vælger os. Som rescue center går vi ikke aktivt ud og udvælger pragteksemplarer af dyr, som vi kunne tænke os at have i parken. I stedet kommer dyrene til os, fordi de akut har brug for hjælp, pleje og et nyt blivende hjem.

Alle dyrene i Rescue Zoo har en historie. Det kan for eksempel være karakalen Kato, som blev holdt som ulovligt eksotisk kæledyr i Frankrig, indtil han blev beslaglagt af fransk politi og senere fik et blivende hjem i Rescue Zoo gennem vores samarbejdspartnere. Det kan også være kapucineraben Rosa, som blev holdt i en dansk stue, før hun kom til Rescue Zoo.

I Rescue Zoo tager vi udgangspunkt i det enkelte dyr. Vi ser på individets historie, behov og vi tilpasser hverdagen derefter. Mange af dyrene har haft et hårdt liv, før de kom hertil, og nogle har kun deres sidste år tilbage. Vores opgave er at give dem ro, pleje, tryghed og en høj levestandard i den tid, de har tilbage, fordi vi mener, at de fortjener det efter det, de har været udsat for.

Et besøg i Odsherred Zoo Rescue foregår på dyrenes præmisser. Gæster får mulighed for at opleve et rescue center indefra og se, hvordan arbejdet med eksotiske dyr i nød fungerer i praksis. Det er en oplevelse med både hygge, læring og eftertanke, hvor respekt for dyrene, deres grænser og deres historier er en vigtig del af besøget.

Når man besøger Rescue Zoo, støtter man vores arbejdet med at hjælpe eksotiske dyr i nød. Odsherred Zoo Rescue har modtaget støtte fra Kulturministeriet for tredje år i træk, som en anerkendelse af det store arbejde med rescue-dyrene og formidlingen omkring dem.

Odsherred Zoo Rescue er en godkendt zoologisk have med zoostatus, men med fokus som rescue center for eksotiske dyr i nød. Det betyder, at stedet er underlagt de krav, godkendelser og tilsyn, der gælder for zoologiske anlæg i Danmark. For gæster og støtter er det en vigtig sikkerhed for, at arbejdet foregår under myndighedsgodkendte rammer og med en høj faglig standard.



Sommerhuse og ferielejligheder i nærheden af Odsherred Zoo Rescue:


Ellinge Lyng i Odsherred

Sjælland > Nordvestsjælland, Sejerøbugten > Vig Lyng

Nyere 12 pers. Sommerhus tæt ved strand og skov

Sjælland > Nordvestsjælland, Nykøbing, Rørvig > Klint

Stort hus og gæstehus 20 personer

Sjælland > Nordvestsjælland, Nykøbing, Rørvig > Klint

Dejligt hus med god plads græs og høje træer. Wifi, fri internet

Sjælland > Nordvestsjælland, Sejerøbugten > Ellinge Lyng

Herligt sommerhus ved Nordstrand Nykøbing Sj.

Sjælland > Nordvestsjælland, Nykøbing, Rørvig > Nykøbing Sj.

Nyt, dejligt feriehus for 8 personer udlejes i Veddinge bakker - et af Danmarks smukkeste områder

Sjælland > Nordvestsjælland, Sejerøbugten > Veddinge Bakker