Louisiana Museum for Moderne Kunst

Aktiviteter:

  • Moderne kunst
  • Arkitektonisk bygning
  • Kunstværker
  • Skandinaviens største moderne kunstsamling
  • Humlebæk have
  • Addresse:

  • Gl. Strandvej 13, 3050 Humlebæk, Danmark

Museet Louisiana ligger i det nordsjællandske Humlebæk med udsigt ud over Øresund. Her er sammenspillet mellem kunst, naturen og arkitektur essentielt, da elementerne giver en helhedsoplevelse ud over det sædvanlige. Louisiana er internationalt kendt for Skandinaviens største moderne kunstsamling, som blandt andet indeholder kunstnere som Picasso, Giacomette, Dubuffet, Yves Klein, Andy Warhol, Rauschenberg, Henry Moore, Louise Bourgeios, Philip Guston, Morris Louis, Jorn, Baselitz og mange flere. Museet afholder indimellem som noget særligt interessant ugentlige kulturaftener fyldt med stemning og indsigt.

Haven i Humlebæk er i sig selv et besøg værd. Nyd at du kan gå rundt blandt skulpturer og blomster, mens du opsamler botanisk energi samt frisk havbrise fra Øresund. Du bemærker hurtigt, at helhedsoplevelsen bliver styrket, når alle sanserne kommer i spil. Haven er også velegnet til børneudflugter. Her kan børnene få en masse frisk luft og forbrænde en stor mængde energi.

Hvert år laver Louisiana 4-6 særudstillinger, hvor de udstiller både samtidskunst såvel som store modernistiske kunstnere. Louisiana er Sjællands kulturelle højborg, som du kan besøge flere gange om året. Museet har stor fokus på opkøb af nye malerier og kunst. Det vil sige, at du som stamgæst altid vil føle, at Louisiana tilbyder nye oplevelser, som i høj grad vil være besøget værd.

Louisianas eftertragtede café byder på velsmagende dansk smørrebrød, så kan du tage en pause fra kunst og lade op til anden omgang. Man kan i caféen fornemme en behagelig summen af diskussioner om den udstillede kunst.. Dog er det madens kvalitet, der får størst opmærksomhed. Det udmærkes også ved de mange gæster, som kun besøger Louisiana for at få en lækker bid mad.

Museet, som er en af de mest besøgte danske turistattraktioner, udmærker sig med 5 ud af 5 stjerner på Tripadviser – dette med mere end 280 anmeldelser. Louisiana tilbyder transportrabatter og indgangsprisen er kr. 110,- pr. person og kr. 95,- for studerende. Louisiana ligger i gåafstand fra Humlebæk station, så der gode transportmuligheder med kystbanetoget fra Københavns Hovedbanegård og fra Helsingør. Tag også gerne bilen dertil og benyt én af de mange tilknyttede parkeringspladser. Har du aldrig oplevet Louisiana før, er museet et rigtig godt bud på en kulturelt interessant eftermiddag med delikate smagsoplevelser.



Sommerhuse og ferielejligheder i nærheden af Louisiana Museum for Moderne Kunst: