Kronborg Slot

Aktiviteter:

  • Kongeborg
  • Holger Danske statue
  • Kasematterne
  • Slottet fra Hamlet
  • FN's Verdensarv
  • Addresse:

  • Kronborg 2C, 3000 Helsingør, Danmark

”At være eller ikke at være. Det er spørgsmålet” De fleste kender nok denne berømte sætning, fra Shakespeares stykke Hamlet, men vidste du også at handlingen udspiller sig på det danske slot Kronborg?

Tag på et eventyr gennem slottets sale, hvor forskellige dele af Hamlet udspiller sig, og slut som i historien af med Dansesalen hvor den sidste blodige scene finder sted. Du kan også bare nyde skønheden og forestille dig konger, dronninger og adelsfolk der gennem tiden har holdt storslåede fester i de mange sale. Og se kongens personlige gemakker hvorfra han kunne holde øje med gæsterne der ankom til festerne, inden han selv gjorde sin ankomst.

Fra slottets flotte indre kan man gå videre ned til de lidt mere uhyggelige kassematter hvor Holger Danske sover dybt. Myten siger at hvis Danmark virkelig er i fare, vil han vågne op og komme fædrelandet til undsætning. Men indtil det sker sidder han forstenet og venter på de besøgende der kommer til slottet hver dag.

For at holde fjender væk blev der i sin tid opført en enorm fæstning omkring Kronborg, som man som gæst også har mulighed for at se nærmere på. Her kan man se de gamle kanoner og forestille sig hvordan Øresund er blevet forsvaret fra fæstningen af. Eller man kan sætte sig på en af de mange spisepladser og nyde den fantastiske udsigt over Øresund.

Kronborg fik sit navn af Kong Frederik 2. Efter han fra 1574 til 1585 havde taget den gamle borg og ovenpå bygget det imponerende slot vi kender i dag. Slottet ligger som en forsvarsfæstning ud til Øresund, oppe i Helsingør og er som en af kun tre ting i Danmark, på listen over FN’s verdensarv. Så hvis ferien går til Helsingør og humøret er til at se noget storslået danmarkshistorie, så ligger Kronborg klar til at tage imod dig med åbne arme.



Sommerhuse og ferielejligheder i nærheden af Kronborg Slot:


Sommerhus i Hornbæk

Sjælland > Nordsjælland, Hornbæk, Gilleleje > Hornbæk