Energimuseet

Aktiviteter:

  • Aktiviteter for børn
  • Dampmaskine
  • Få strøm igennem dig
  • Gamle vindmøller
  • Frilandsafdeling m. gamle boliger
  • Oplev meterlange lyn
  • Museum om elektricitet
  • Addresse:

  • Bjerringbrovej 44, 8850 Bjerringbro

Energimuseet er et spændende museum at besøge, både for børn og voksne. 

På Energimuseet kan man lære mere om elektricitetens historie og betydning for samfundet og den enkelte borgers hverdag og liv.

 

For børn kan det være lidt svært at forstå, at man ikke altid bare har kunnet tænde for lyset på stikkontakten, at der ikke altid har været telefoner og computere, og at vi ikke ville kunne bruge køleskabet, komfuret, ovnen og masser af andre ting overalt i huset, hvis ikke vi havde el.

 

Rundt omkring i de forskellige udstillinger kan børnene, og deres forældre, med egne øjne se og opleve, hvor afhængige vi faktisk er af el. De spørgelystne børn kan selv undersøge og dermed få svar på masser af spørgsmål om el og energi. Hvordan virker en vindmølle, hvordan bruger man en telegraf, hvad er solenergi osv.?

 

Hver dag er der demonstrationer, hvor I kan opleve meterlange lyn, en dampmaskine for fuld kraft eller få håret til at stritte, hvis I tør få masser af volt igennem jer.

 

I Science centret kan børnene selv optræde som videnskabsmænd og lave spændende forsøg og opdagelser.

 

I frilandsafdelingen kan I se gamle vindmøller, boliger, transformertårne og meget andet. I de tre huse fra 1920, 1935 og 1960 kan børnene se, hvordan vi gradvist er blevet mere og mere afhængige af el i vores boliger. Og de kan jo prøve at sammenligne med deres eget hjem, hvor der helt sikkert er endnu flere ting, der kun kan køre på el.

 

Energimuseet ligger uden for Bjerringbro ved Gudenåen og den opdæmmede Tange Sø. I sommerperioden kan I afslutte jeres besøg på Energimuseet med en dejlig kanotur på Tange Sø eller Gudenåen, hvis I har lyst til det. Eller I kan blive ved museet og nyde naturen her.



Sommerhuse og ferielejligheder i nærheden af Energimuseet:


Sommerhus i Truust - skøn natur ved Gudenåen / Gjern

Danmark -> Jylland -> Midt

6 Personer • 3 soverum • 73 m²

Landal Søhøjlandet 8 Pers Sommerhus

Danmark -> Jylland -> Midt

8 Personer • 4 soverum • 106 m²