Arken

Aktiviteter:

  • Arkitektonisk bygning
  • Installationskunst
  • Kunstværker (over 300 )
  • Malerier
  • Moderne kunst
  • Addresse:

  • Skovvej 100 2635 Ishøj, Danmark

I Ishøj sydvest for København ligger ARKEN Museum for Moderne Kunst, som åbnede i 1996 og blev indviet af Hendes Majestæt Dronning Margrethe. Museets permanente samling består blandt andet af dansk, nordisk og international kunst fra ca. år 1990 og frem til i dag og repræsenterer således også kunstnere, der eksperimenter med såvel medier som materialer. Derfor ser man på ARKEN også nyfortolkninger af klassiske medier som malerier og skulpturer.

ARKEN er tegnet af den dengang meget unge arkitekt Søren Robert Lund, der som kun 25-årig vandt arkitektkonkurrencen om at tegne et museum ved Køge Bugt. Han arbejdede med skibet som sin metafor, og matcher derfor de maritime omgivelser særdeles godt. Efterfølgende blev der afholdt en konkurrence for at beslutte, hvordan dette markante museum skulle navngives. I både 2008 og i 2009 blev museet udvidet, og det er i dag på 13.500 m2.

Samlingen af kunst på ARKEN tæller mere end 300 kunstværker, hvoraf en stor del af disse kan ses i den permanente udstilling. Derudover har ARKEN også altid en række midlertidige udstillinger af forskellige danske og internationale kunstnere, hvor man som gæst på museet kan opleve den moderne kunst. På ARKEN bestræber man sig på at sætte tanker i gang hos museets gæster samt gøre os klogere på os selv og vores samtid. Man ønsker at give museets gæster en indsigt i, hvad der sker på såvel den danske som den internationale kunstscene.

Der er rig mulighed for at tage på ferie i et sommerhus nær Køge Bugt, hvor ARKEN er placeret midt i strandparken. Denne del af Sjælland byder naturmæssigt på lidt af hvert, og samtidig er man tæt på landets hovedstad, hvor de kulturelle oplevelser står i kø for at blive udforsket. Der er derudover også mange muligheder for shopping, hvor man blandt andet kan tage på shoppingtur på Strøget i København.



Sommerhuse og ferielejligheder i nærheden af Arken: