Man kan sagtens være udendørs i efteråret!

Vi har tippet om indendørsaktiviteter til efteråret, men det skal selvfølgelig ikke betyde, at man ikke kan opholde sig udenfor, når kulden rammer os. Efteråret er nemlig en virkelig smuk årstid, og den indbyder egentlig til, at man skal begive sig udenfor. Specielt træerne er smukke i efteråret, og en tur i skoven kan give følelsen af, at gå rundt midt i et orange-rødt kunstværk. Gennem Sommerferie.NU kan i med nemhed leje en skøn feriebolig eller et sommerhus, som bringer jer ud i nye omgivelser, og som måske er beliggende midt i et smukt naturområde. Nedenfor tipper vi om en række aktiviteter, som i kan foretage jer udenfor, når i lejer en ferielejlighed eller et sommerhus i efteråret.

 

Cykelture

Selvom det måske er blevet koldere, og at der er flere regnvejrsdage end der er solskinsdage, kan en god, lang cykeltur faktisk være en ganske udmærket oplevelse. Gør cykelturen til en familieaktivitet, og planlæg en rute, som længdemæssigt fungerer for hele familien. Hvis i har lejet en feriebolig i nærheden af naturområder, bør i planlægge en rute, som bringer jer ud mellem træer, så i kan observere de røde, gule og orange blade, som daler ned fra himlen, kun for at lægge sig som et smukt tæppe på jorden.

Løbeture

Det er ligeså en sjov oplevelse, at tage hele familien med på løbetur i den smukke efterårsnatur. I kan tilmed gøre det til et mål, at i skal træne jer op til, eksempelvis at løbe 5 km. Hvis i kan lide at konkurrere med hinanden, er løb en virkelig sjov disciplin at gøre det i. I kan nemlig se, hvem der kan løbe hurtigst og længst, mens i holder jer aktive og ser på den smukke natur. Man kan desuden sagtens løbe en tur i regnvejr, hvis ikke det plasker ned fra himlen. Mange løbere kan faktisk godt lide at løbe i let regn, fordi det køler i ansigtet, således at man ikke bliver så varm og træt! 

Udendørs træning

Hvis i er mere til styrketræning, kan i sagtens finde mulighed for dette i naturen. Mange steder har man opstillet små træningsanlæg, som er beregnet til træning med egen kropsvægt, og det kan man faktisk få rigtig trætte muskler af! Gå en tur i jeres ferieområde, og led efter træningsstativer, som kan benyttes til forskellige øvelser, som altså kan tilpasse enhver, fordi man blot træner med sin egen kropsvægt. Selvom i selvfølgelig skal sørge for at udføre øvelserne korrekt, kan det være rigtig sjovt, at konkurrere om, hvem der kan lave de vildeste øvelser.

På jagt i skoven

Efteråret er også perfekt til at gå på jagt i naturen – her menes ikke jagt efter dyr, men nærmere jagt efter svampe, blade, mos eller andet, som i kan spise eller benytte til små dekorationer. I kan eksempelvis samle de flotte efterårsblade, som alligevel ligger på jorden, og lave guirlander af dem, eller tørre dem og bruge dem som bogmærker eller til collager!  Hvis i har forstand på svampe, kan i undersøge, om det er muligt at finde nogle lækre, spiselige svampe i jeres ferieområde!

Spot dyr på skovtur

Hvis i tager varmt tøj på, kan i sagtens tage på skovtur med kaffe og te – men tjek lige vejret først. Det er selvfølgelig ikke sjovt, hvis det står ned i stænger, men hvis solen titter frem, eller det er tørvejr, er det helt udmærket at opholde sig i skoven, og det kan tilmed være helt hyggeligt at drikke varme drikke udenfor, når er lidt koldt. Når i så er på skovtur i det område, hvor i holder ferie, kan det gøre det ekstra sjovt, hvis i gør det til en ting, at i skal forsøge at spotte forskellige dyr. I kan eksempelvis se efter forskellige fugle, egern, hjorte eller hvad der ellers måtte leve i jeres ferieområde. Det er rigtig sjovt for børnene, at forsøge sig med at kigge efter dyr, men i, de voksne, vil helt sikkert også nyde det. 

Sejltur        

Hvis i holder ferie et sted, hvor der er en sø, en større å, eller andet vand i nærheden, kan i eventuelt finde en bådudlejning, som vil leje jer en båd i et par timer. På den måde kan i få set efterårsfarverne på træerne fra vandet af, og derved se, hvor smukt det ser ud, når træerne ligger som et rød-gult tæppe langs vandet. Det er en smuk oplevelse, og det er samtidig rigtig hyggeligt at sejle – også selvom det ikke længere er sommer.