Top 12 gratis oplevelser for børn i Danmark

For børn kan dage uden aktiviteter føles uendelige lange. Men ferier i sig selv kan være dyre, så hvordan får man lige råd til det hele? Frygt ej vi kommer her med tre bud på fuldkommen gratis fornøjelser fire forskellige steder i Danmark.

KØBENHAVN

1. Amager strandpark

Selvom I er på ferie i storbyen behøver I ikke undvære en tur i havet. Tag en tur på stranden på Københavns største strand. På Amager strandpark er der faciliteter til at få en fremragende dag.  Her er der lagune, bypark og forskellige aktiviteter året rundt. 
 

http://www.kk.dk/amagerstrandpark
 

2. Tårnlegeplads i Fælledparken

Vor Frelsers Kirke, Rådhustårnet, Rundetårn, Marmorkirken og Børstårnet er alle samlet i udgaver, der passer til børn på denne interaktive legeplads. Med forskellige lege så som rebusser og elektroniske fangelege lærer børnene om historien bag byens tårne på en sjov måde. 
 
http://www.visitcopenhagen.dk/da/copenhagen/taarnlegepladsen
 

3. Børnebiffen

Er vejret ikke lige til strandparker eller tårnlegepladser, så tag børnene med til Børnebiffen, som er gratis på hverdage. Børnebiffen er til de yngste filmelskere i alderen tre til seks år. Filmene er nøje udvalgte, så de passer til aldersgruppen, og der er både spændende, sjove, skæve og tankevækkende film får de små. 
 
http://www.dfi.dk/Boern_og_unge/Boernebiffen/Boernebiffen.aspx

FYN

4. H. C. Andersen parade

Er du i Odense i sommerferien, så skal du helt sikkert tage dine børn med til denne fantastiske forestilling – ”21 eventyr på 21 minutter”. Dine børn vil helt sikkert være tosset med de flotte kostumer, og den muntre musik. 
 
http://www.hcandersen-paraden.dk/h-c-andersen-paraden
 

5. Kerteminde Nordstrand

Den perfekte strand for børn. Man skal langt ud før vandet rigtig bliver dybt, så børn kan lege trygt i vandkanten. Stranden er en af Fyns mest populære strande. Hvis vejret er til det, så pak strandtingene og tag en dag på Kerteminde Nordstrand med sand mellem tæerne. 
 

6. Legerute langs Odense Å 

Tag dine børn med til denne oase af sjov. Langs åen er der 9 legepladser, hvor børn i alle aldre kan lege helt gratis. Hver legeplads har sig eget tema heriblandt balance, Tommelise-tema, fitness osv. Tag hele familien med til dette perfekte sted, hvor der også er fodboldbane, cykellegeplads, cykelbaner og et stor skaterområder. 

NORDJYLLAND

7. Grenen – Danmarks nordligste punkt 

Der er noget fascinerende ved at stå med én fod i Kattegat og én fod i Skagerrak, og det vil dine børn helt sikkert også synes. Ofte ligger sælerne og slikker sol på stranden blandt turisterne. 
 
http://www.visitnordjylland.dk/oplevelser/natur/grenen
 

8. Universitarium i Aalborg 

Er du og dine børn i Aalborg mellem d. 26 juni og 9. August, så er Universitariumet et besøg værd. Her kan børnene få lov til at pille ved forskellige forsøg, hvor de bruger kroppen og sanserne, temaet i år vil være ´rumfart´. 
 
http://www.universitarium.dk/
 

9. Naturlegeplads 

I kan kravle ind i grævlingens hule, spille på en snegl, træde på et stort træklaver og krybe ind i edderkoppens hule. Det er blot nogle af de ting man kan gøre i Røverknolden naturlegeplads.  Dine børn vil elske denne park, hvor I kan gå i Tommelises fodspor, mærke frøens knubrede hud, dufte til svampe og lytte til fuglenes kvidre. Rebild naturpark sikrer, at dine børn helt sikkert ikke kommer til at kede sig. 
 
http://www.naturlegepladser.dk/nordjylland/roverknolden-naturlegeplads/

SYD- OG SØNDERJYLLAND

10 Madsbyparken i Fredericia

Dine børn vil takke dig for at tage dem med til denne park. Der er massere af aktiviteter, prøv tarzanbanen, trafikskolen eller klap dyrene. Det er gratis at komme ind i parken, hvor du kun behøver at gribe efter pungen til bådleje og parkeringsautomaten. 
 
http://www.fredericia.dk/borger/kultur-fritid/madsby-legepark
 

11. Vikingernes Jelling 

Uden for Vejle kan man se de to store gravhøje, som Harald Blåtand rejste over sine forældre. 
Det kan måske godt være lidt kedeligt for dine børn at stå og kigge på et par gravhøje, men du kan trygt tage dem med her til. Her er nemlig også et gratis oplevelsescenter, hvor dine børn kan høre, mærke, røre og lære mere om vikingerens liv gennem digitale sanseoplevelser. 
 
http://natmus.dk/museerne/kongernes-jelling/
 

12. Jels søbad 

Flasker det danske vejr sig, så pak strandtasken og tag børnene med til Jels søbad. Her er der mulighed for at mindre børn kan soppe og lege i vandkanten, mens de lidt større kan springe ud i bølgerne fra badebroen. Børnene vil elske at plaske rundt i ferskvandet en varm sommerdag. 
 
http://www.haervej.dk/danmark/jels-sobad-gdk862117