Spaniens historiske perle

I det sydlige Spanien finder i den vidunderlige, kulturrige og historiske by Sevilla. Byen emmer af historie, og det er en sand fornøjelse at vandre rundt i de små, snoede gader, hvor fantastiske bygningsværker viser sig ved hvert eneste øjekast på omgivelserne. Den spanske kultur er i fuld flor i Sevilla, og som besøgende finder man sig hurtigt til rette i den folkelige og venlige stemning, som er allestedsnærværende i byen.  

Der er rig mulighed for at tage på en historisk rundtur i Sevilla. I kan blandt andet se den imponerende katedral, som kan bryste sig af, at være en af de største kirker i verden. Katedralens klokketårn er et levn fra den moské, som stod på stedet indtil et jordskælv ødelagde den, kort efter at byen blev generobret af de kristne i 1300-tallet.  

Besøg Plaza de España, hvor i kan nyde det storslåede bygningsværk i kombination med den kanal, der følger bygningens halvcirkel-form. Pladsen er placeret i Parque de Maria Luisa – en helt fantastisk og grøn park midt i byen. Pladsen er ideel til en pause på gåturen, og den omkringliggende park byder på skyggefulde siddepladser, hvor i kan nyde en is eller kolde drikkevarer. Generelt er Sevilla spækket med storslåede, gamle bygningsværker, og selv Sevillas universitet er en usædvanligt smuk bygning. Byen indbyder i allerhøjeste grad til lange gåture med en is i hånden, fordi der hele tiden er noget nyt at se på. Det betyder også, at hele familien kan få en på opleveren, når i besøger Sevilla. Børnene vil nyde at spise en is, mens de går på opdagelse omkring de flotte bygningsværker, mens de voksne kan nyde at befinde sig i en by, der er så fuld af historie, som Sevilla er – men også en by, hvor det kulinariske er virkelig storslået.  

Det er også værd at nævne, at det er relativt billigt at leve i Sevilla. Rundt om i byen ligger mange små caféer og restauranter, hvor i får fantastisk mad for få penge. Smag den spanske ret ”paella” og drik et glas ”sangria” og føl jer i ét med den spanske kultur og stemning. Midt på dagen, når solen varmer allermest, kan det være forfriskende at sætte sig i skyggen på en af de hyggelige caféer, eller på et af byens grønne områder, og spise en is og drikke en kold sodavand eller øl.  

Hvis i vil kombinere ferien i Sevilla med en badeferie, er dette også muligt. Sevilla er nemlig beliggende blot 2,5 times bustur fra bademekkaet Malaga. Malaga byder på strande, byliv, shopping og et væld af kulturelle oplevelser. Det er naturligvis også muligt at køre til Malaga i egen bil – turen tager cirka 2 timer og 15 minutter.

Det kan, som i alle andre byer, være en fordel at leje en feriebolig i Sevilla. En feriebolig betyder, at i har mere plads at boltre jer på, og at i kan pakke ud i en helt anden grad, end i kan på et hotelværelse. Hvis i en aften ønsker at lave mad selv, er dette netop muligt i en lejet feriebolig. Det kan i det hele taget gøre ferien billigere, hvis i begrænser jer til kun at spise på restaurant nogle af feriens dage. På Sommerferie.NU finder du naturligvis flere ferieboliger i Spanien, som du kan leje under opholdet.  

Vi ønsker jer en helt fantastisk tur til det solrige, sydlige Spanien!