Bornholm er sol, strand og feriehygge

Langt ude i Østersøen, finder du hyggelige Bornholm. Øen går under navnet solskinsøen, og det er der en god grund til. Bornholms beliggenhed gør nemlig at du er garanteret masser af solskinstimer, og lyset er meget klart og smukt på disse kanter. Du kan generelt forvente dig en dejlig naturoplevelse på Bornholm, hvor der både er frodigt og grønt, masser af skove og ikke mindst Danmarks eneste klippelandskab.

Bornholm er en velbesøgt ferieø, hvor der hele sommeren emmer af stemning og ferieidyl. Udover solen kan i nyde de skønne strande, især Dueodde er et besøg værd. Her finder i Danmarks fineste sand, så børnene kan løbe glade rundt uden at træde på skarpe sten. Et andet must på ferien er at besøge et af de mange røgerier på øen. Røgede sild, er blandt Bornholms helt store specialiteter, og der er næppe noget mere lækkert end en friskrøget sild, som kan nydes ude i solen foran røgeriet. 

For de historieinteresserede er der også masser af spændende attraktioner på Bornholm. Hammershus er nok den mest kendte, med sin status som Nordeuropas største borgruin. I kan også besøge Bornholms Middelaldercenter, og lære mere om hvordan livet blev levet i middelalderen. På NaturBornholm kan i lære om Bornholms natur og høre om dinosaurer. Bornholm er nemlig det eneste sted i Danmark, hvor der er fundet spor efter fortidens kæmper. 

Et sted der også altid er et sikkert hit hos hele familien er Bornholms Sommerfuglepark. Her kan du opleve alverdens smukke sommerfugle, papegøjer og smukke blomster. Det er et skønt sted at tilbringe en solskinsdag. Hvis i er på tur rundt på øen er i også nødt til at besøge minimum en af Bornholms fire rundkirker. Østerlars rundkirke er den største og mest besøgte, men alle fire er et flot syn og så er det jo altid sjovt at høre de spændende fortællinger om hvordan tempelridderne i sin tid skulle have brugt kirkerne. 

Der er dømt sol, strand og feriehygge hvis i tager turen til Bornholm, og så er der masser at se til de mere aktive sjæle.