Småland byder på dejlige efterårsaktiviteter

Vi glemmer indimellem, at et af vores nabolande byder på helt fantastiske oplevelser for både børn og voksne. Sverige har nemlig det hele – natur, kultur og attraktioner for folk i alle aldre. Det er tilmed nemt at finde en privat feriebolig i hele landet, og der er særligt mange af disse i Småland. Nedenfor kan du læse om Småland, som er beliggende i det sydlige Sverige, og som derfor er meget let tilgængeligt, hvis man kører fra Danmark. Læs med, og overvej så om ikke Småland kunne være den ideelle destination til efterårsferien! På Sommerferie.NU kan i finde et væld af skønne og budgetvenlige private ferieboliger i Småland. Når i lejer en privat feriebolig får i luft i feriebudgettet, således at i, i stedet, kan nyde hinandens selskab og prøve alt det, som i har lyst til. Læs med nedenfor, hvor vi tipper om sjove og spændende aktiviteter i Småland. 

 

Astrid Lindgrens Verden

Børnene vil elske at besøge Astrid Lindgrens Verden, hvor de besøgende suges ind i en verden, som giver opfattelsen af, at være med i Astrid Lindgrens bøger. Parken er en oplevelsespark med levende teater, og i kan her møde mange af de karakterer, som Astrid Lindgren skrev om. Mød Pippi Langstrømpe eller Emil fra Lønneberg, og besøg Villa Villekulla, Katholt, bullerbyen og meget mere. Se en fantastisk opførsel af Ronja Røverdatter, eller oplev det nye område, som er dedikeret til fortællingen om Brødrene Løvehjerte. Hele parken er udformet således, at de besøgende selv kan vandre rundt i de forskellige fortællinger, og samtidig se opførsler af de historier, som alle mennesker kender så godt. Det vil være en stor oplevelse for hele familien, at tage til Astrid Lindgrens Verden, og det er en oplevelse, som man bør unde sig selv og hele familien, hvis man tager til Småland! Der er særlige åbningstider i efteråret, så husk at tjekke inden i drager afsted!

 

Vandreture – bestemt selv længden

Småland byder på et fortryllende landskab, som i bedst oplever ved at begive jer ud i det. Der er rig mulighed for at tage på forskellige vandreture, og i kan helt selv bestemme længden, alt efter hvad i, og børnene, har lyst til. Hvis børnene ikke er meget for at tage på vandretur, kan i gøre det mere attraktivt ved at finde på aktiviteter til turen. I kan eksempelvis lede efter svampe, mos, blomster, blade eller smukke grene – alt efter årstiden selvfølgelig. Hvis i tager afsted om vinteren kan i lege sneboldskamp eller bygge en snemand, så der er virkelig ingen grænser for, hvornår det er hyggeligt at tage til Småland!

 

Store Mosse Nationalpark

Store Mosse Nationalpark dækker over et område på 78,50 km2, og er Sydsveriges største sammenhængende moseområde. Nationalparken byder på store, åbne vidder og en smuk og barsk natur, som er fantastisk at vandre rundt i. Området består af 5 højmoser, som er beliggende omkring en række søer. Højmoser betegnes ved, at de ikke tilføres vand gennem vandløb eller lignende, men derimod udelukkende består af nedbør. Der er flere vandreruter i parken, og i skal naturligvis udvælge den, som passer bedst til lige netop jeres familie. Alle vandrestier er i form af planker, som er lagt hen over det sumpede moseområde, og i kommer derfor helt tæt på naturen. Parken er også hjemsted for en række fugle, som i kan observere fra de mange fugletårne, som er placeret rundt omkring i Store Mosse. Desuden er parken det vigtigste ynglested for den elegante Trane i Sydsverige!

 

Gammel mineby i Ädelfors

Rundt omkring i Sverige kan man stadig finde guld i jorden, og det er lige præcis derfor, at man har opstillet den nye guldgraverby i Ädelfors. Byen var engang en livlig guldgraverby, og den guldholdige jord tiltrækker stadig både guldgravere og turister, som vil forsøge sig med at finde en smule guld. Man skal ikke regne med at blive stenrig på én dag med guldgravning, men det er en super sjov aktivitet for både voksne og større børn. På stedet finder i både vaskeplads, hvor grus skylles igennem, således at man opdager det guld, som måske har gemt sig mellem sand og sten. Det er desuden muligt at overnatte i telt på stedet, og om aften kan i så deltage i en hyggelig stund i den store Tipi, hvor der tændes bål og slappes af i ægte guldgraverstil! Der er særlige åbningstider i efteråret, så tjek inden i tager afsted.  

 

Vi ønsker jer en rigtig skøn tur til Småland!

Find ferieboliger i Småland lige her!