Lystfiskeri for børn

Mange børn har vænnet sig til alt for mange timer foran skærmen i hverdagen, så her kan en fisketur være en glimrende oplevelse, da det udover den friske luft også aktiverer sanserne og forbedrer motorikken og fysikken. Samtidig lærer det børnene hvordan man gebærder sig i naturen og optræder med respekt overfor dyr og deres omgivelser.

Inden I kaster jer i gang med lystfiskeri så er det en god idé at bygge børnenes forventninger på, så de ved, hvad der venter dem. Fortæl dem om dine egne lystfiskeroplevelser, fra da du selv prøvede at fiske første gang til historier om de store fisk du selv har fanget.

Gør fisketuren til en hyggelig tur og medbring godt med drikkevarer, mad og snacks, så det samtidig er en hel lille skovtur. Sørg også for at medbring et tæppe og nogle stole. Solcreme og skiftetøj kan også være en god idé at medbringe.

Når børn skal lære at fiske, så kan en put-and-take sø være et godt sted at starte. Nogle put-and-take har en decideret børnesø tilknyttet, hvor det er nemmere at fange fisk og fiskene er små i størrelsen, så de er nemmere for børnene at håndtere. Det er med til at give børnene en succesoplevelse og forhåbentlig få blod på tanden til at prøve kræfter med de lidt større søer. De børnevenlige put and take søer har ofte en legeplads, hvis børnene skulle miste interessen undervejs.

Lad børnene deltage i det hele, lige fra at sætte madding på krogen til at hjælpe med at trække fisken ind, tage den op af vandet med et net og hjælpe med aflivningen. Brug fiskegrej, som er nem at håndtere. Eksempelvis er Powerbait nemt at anvende for små bør og meget effektiv når der fiskes efter ørreder i børnesøer. Overvej også at fiske med flåd. Et hoppende flåd gør fiskeriet mere levende og kan være med til at holde børnenes koncentration. For flere begyndertips, se mere på lystfiskerguiden.dk.

Forhåbentlig er der gevinst på turen, så børnene får en succesoplevelse. Og oplevelsen kan med rette afsluttes med at fangsten tilberedes og spises. Mange børn bryder sig ikke om at spise fisk, men det er tit noget andet, hvis de selv har fanget fisken.