Det sker i efterårsferien - Sjælland

Hvis i har lejet ferielejlighed eller sommerhus på Sjælland, kan i her få inspiration til hvad i skal lave i efterårsferien. Der er både udendørs- og indendørsaktiviteter, og det kan være en rigtig god idé at planlægge lidt af hvert, for vejret er vist lidt omskifteligt for tiden! Læs med, og planlæg på forhånd – og inddrag børnene i planerne, for de vil helt garanteret have en mening om, hvad i helt præcist skal lave i deres ferie!
 

Den hyggelige kulturnat

Hvert år afholdes kulturnatten i København, og for mange er det blevet en tradition at tage rundt i byen på denne aften. Der er nemlig attraktioner og aktiviteter for alle aldersgrupper – også de voksne. Kulturnatten gør det nemlig muligt at besøge mange af byens attraktioner i mørket, og det kan virkelig være en fantastisk oplevelse. I kan også opleve ting, som ikke normalt er tilgængelige for offentligheden – i kan for eksempel se de kongelige stalde og de smukke og ældre heste, som står deri. Har i interesse for stjernehimlen, kan i tage en tur op i Rundetårn og tage et kig i stjernekikkerten, som er placeret på tårnets top! I kan også tage en tur i Zoologisk Have og opleve dyrenes liv i mørket – det er især sjovt at se natdyrene bevæge sig rundt, når man oftest ikke ser ret meget til dem! For at få adgang til alle de skønne oplevelser, som tilbydes på kulturnatten, skal i blot købe Kulturpasset i en 7-eleven – det koster kun 95 kr.! 

Se og lav gyserfilm på Cinemateket

Cinemateket holder efterårsferie i uhyggens tegn, og byder i den forbindelse på gyserfilm til den helt store guldmedalje. På Cinemateket vises nemlig et væld af gyserfilm for hele familien. Der er visninger til forskellige aldersgrupper, og altså også for de helt små. Derudover kan i helt selv prøve kræfter med at fremstille en gyserfilm. Her tilbydes nemlig både mulighed for at lave en stop-motion-film ved animationsstationen, og muligheden for at forsøge jer som filmhold, hvor i både skal agere instruktør, skuespillere,  manuskriptforfatter, klipper, fotograf og lyddesigner i bil-kulissen! Hvis i vil have en gyser-souvenir med hjem, kan i sågar få sat jeres egne ansigter på en gyserfilmsplakat!

Tivolis fantastiske halloween-udsmykning 

I Tivoli går man altid all-in på udsmykning på årets højtider, herunder halloween. I år åbner Tivoli for halloween fredag d. 13. – hvilket passer perfekt med børnenes efterårsferie! Tag til den fantastiske have, og oplev de over 20.000 græskar, som pryder den i halloween-perioden!  Haven byder naturligvis også på andet en græskar, og i kan selvfølgelig opleve al mulig uhyggelig dekoration, som skaber den der helt rigtige halloween-stemning. Derudover kan i smage på lækre halloween-godter, eller blot hygge med varm kakao og kaffe. Hvis i besøger haven lørdag d. 14., skal i se afgørelsen af DM i kæmpegræskar, som afholdes hver år. Indimellem har man set græskar på 200kg, og det er vist noget, man skal se med egne øjne!

Stjerneobservatoriet byder velkommen til lærerig sjov

Stjerneobservatoriet i Holbæk inviterer nemlig til lærerige foredrag i børnehøjde, og tilbyder naturligvis i den forbindelse, at børnene selv kan prøve sig frem med læren om både astronomi, geologi og natur. Fra d. 14.-16. Oktober kan i lære om astronomien og selv prøve jer frem med at navigere på stjernehimlen. Til at hjælpe med dette, har observatoriet inviteret en tidligere leder af planetariet i København. Fra d. 17.-19. Oktober kan i lære om geologiens verden. Børnene vil lære om landskabsdannelse, istid, og så kan de prøve observatoriets digitale sandkasse! Fra. d. 20.-22. Oktober kan i lære om naturen i fællesskab med en naturvejleder. Her vil børnene have fokus på naturen, i en årstid, hvor den for alvor forandrer sig og bliver smuk i sine røde, gule og orange farver. Her vil det også være muligt at se i mikroskoper! 

Parnas åbner for ægte efterårshygge for hele familien

Parnas i Sorø er et aktivitetscenter. D. 22. Oktober kan i som familie prøve en helt masse ting, som formentlig ikke er en del af jeres typiske hverdag. I kan eksempelvis kværne jeres eget mel, bage brød og pandekager over bål, eller fremstille jeres egen æblemost. Desuden inviterer Parnas til skattejagt på dagen! 

Efterårsferie med vikinger og arkæologi i Lejre

På Lejre Museum står efterårsferien i vikingernes og arkæologiens tegn, og i kan derfor have det sjovt, mens i lærer en masse! I en del af efterårsferien afholdes en skattejagt, som kaldes ”Jagten på kongens skat”, og som navnet antyder, gælder den om at hjælpe den gamle lejrekonge med at finde hans bortkomne skat – for det får man en belønning. I kan også prøve at fremstille perler, ridse i runer eller lege med i legen ”Stik Odins øje ud”. I kan naturligvis også prøve at være arkæologer for en dag, og hvem ved, måske i finder en gammel, gemt skat? 

Birkegården på Vestsjælland inviterer til Halloween-(u)hygge 

I Birkegårdens haver kan i blandt andet selv lave en græskarlygte af havernes egne græskar. Når i har lavet jeres egen, seje græskarlygte, kan i enten lade den stå til udstilling i haven, eller tage den med hjem til jer selv. Herudover prydes haven af fantastiske figurer fremstillet af halm – i år har man eksempelvis lavet halmfigurer af hele kongefamilien! Hvis i tør, kan i gå en tur i spøgelseslabyrinten, og hvis i har mindre børn med, er der også en labyrint til dem! Birkegården byder desuden på skattejagt, æselridning og kørsel på ATV.