Det sker i efterårsferien - Jylland
Hvis i har lejet en feriebolig i Jylland, kan i nedenfor få inspiration til, hvad i skal lave i ferieugen. Der er både aktiviteter i Nord- og Sydjylland, og både indendørs- og udendørsaktiviteter, så der bør bestemt være noget for alle. Det kan være en god idé at planlægge både indendørs- og udendørsaktiviteter, med tanke på, hvordan været skifter lige for tiden. Læs med, og planlæg på forhånd - og inddrag børnene i planerne, for de har helt garanteret en mening om, hvad i skal bruge deres fer
Nordjylland
Efterårsferie i Skandinavisk Dyrepark
Skandinavisk Dyrepark byder velkommen til sjov og hygge med dyrene som omdrejningspunkt. Parken giver 50% på billetter til børn i alderen 3-11 år i efterårsferien, og det er derfor oplagt at besøge dyreparken når i holder ferie i Nordjylland. I efterårsferien kan i dyste mod nogle af parkens dyr. Det kan i gøre i dueller, som er opstillet rundt omkring i parken. Ved ankomst til parken, modtager alle børn et hæfte med et kort, som viser, hvor i parken de kan finde de forskellige dueller. Hæftet udfyldes i takt med at i når hele vejen rundt i parken, og hver dag i efterårsferien, trækkes der lod om 2 fribilletter til næste års sæson – men for at være med i lodtrækningen, skal i have udfyldt et hæfte!
Børnerundsvisning på Skagens Museum lørdage
De to lørdage i efterårsferien, holdes der ekstraordinært rundvisninger, som er rettet mod børn. Rundvisningen forsøger at gøre billederne levende og interessante for børnene, og det er altså en rigtig lærerig og fantastisk, kulturel oplevelse for børnene. Gennem en rundvisning, kan børnene få vækket deres interesse i kunst, mens de får en sjov dag på museet. Der vil være fokus på at fortælle om skagensmalerne og hvad der gjorde dem helt specielle – desuden vil man forklare, hvorfor de dygtige malere tog hele vejen til det nordligste punkt i Danmark for at male.
Kreahygge i Øster Hurup
På turistbureauet i Øster Hurup kan i komme til kreahygge og tilbringe nogle hyggelige timer med at dekorere kopper og drager. Der er indkøbt kopper og porcelænstusser til at dekorere med, samt drager og oliekridt til at farvelægge dem. Når i har været kreative, kan i tage på stranden og flyve med jeres nye drage, og måske tage varm kakao eller kaffe med i jeres nye flotte kopper?
Halloween i Djurs Sommerland
I Djurs Sommerland er der pyntet op til Halloween, og derfor kan i i efterårsferien opleve 25.000 smukke, lysende græskar, som står rundt omkring i haven. Der er også pyntet op med skeletter og edderkopper, og rundt omkring i haven finder i levende hekse og skræmmende halloween-væsener, som med garanti vil give jer gåsehud! Haven byder desuden på halmballelabyrint, udklædningskonkurrencer og hele to haunted houses, som kun er åbne i efterårsferien. Det er bare om at komme afsted!
Sydjylland
Pandekagebagning i Enghave Dyre- og Naturpark
I efterårsferien kan i hver eftermiddag prøve at bage pandekager over bål i parken, og samtidig se den smukke park i al sin efterårspragt. Gør det til en hel udflugt, og tilbring dagen med at vandre rundt i parken, hvorefter i kan bage pandekager, spise dem og sige godnat til parkens søde dyr.
Fuglekasse-workshop på Randers Kunstmuseum
På Randers Kunstmuseum giver muligheden for, at børn kan bidrage til museets udstilling ÅNDEHULLER. Børnene kan få lov at udsmykke deres helt egen fuglekasse, som de ved udstillingens slutning i januar, kan få med hjem og hænge op, så naturens fugle har et sted at bygge rede i foråret. Børnene bestemmer helt selv, hvordan deres fuglekasse skal udsmykkes, og alle fuglekasser bliver endda hængt op som del af udstillingen!
Halloween for børn i Vejle
I Vejle kan i komme til Halloween-uge i børnehøjde, når byen byder på en række sjove og spændende aktiviteter for børn. I kan eksempelvis udskære jeres eget græskar, som i selvfølgelig må tage med hjem, blive malet i ansigtet på ægte halloween-manér, eller måske bare deltage i konkurrencen Halloween GO, og deltage i kapløbet om at samle nok halloweentrofæer til at vinde en iPad!
Museum Sønderjylland sætter kulør på middelalderen
Fra tirsdag til fredag kan besøgende muntre sig med farver og pensler, når Museum Sønderjylland byder velkommen til en efterårsferie i middelalderens tegn. I kan få lov at dekorere jeres egne våbenskjold eller dekorere et smukt smykkeskrin til smykker eller småting, som i har kære. Museet har herudover både mad og lege på programmet, og i vil helt sikkert få en sjov dag, når i besøger det.
Efterårsferie på Høgdal
Høgdal er en idyllisk gård i Them, og i efterårsferien kan i få lov at besøge den og rigtigt nyde idyllen og hinandens selskab. Gården er åben fra mandag til torsdag, og i kan komme på rundvisning i børnehøjden i disse dage. På rundvisningerne vil der blive fortalt om gårdens spændende historie, og det vil ske på en måde, som børnene vil finde virkelig interessant. Desuden er der naturligvis dyr på gården, og dem kan i møde! Gården har både geder, høns og katte, og lige nu, hvor efterårsfarverne er så smukke, er det et genialt sted at have en sjov og hyggelig dag i familiens tegn. I må endda selv medbringe madpakke eller kage, som i kan spise lige midt i idyllen!