Gode råd om ophold i solen

Det kan være enormt dejligt at mærke solens stråler på huden – især fordi vi i Danmark har lange, kolde og mørke vintre. Det er dog vigtigt at huske på, at solen kan være virkelig skadelig, hvis ikke man er påpasselig og tager en række forholdsregler.

Husk solcremen

Dette er måske det vigtigste råd at huske – både hvis man er på ferie i syden, men altså også herhjemme i Danmark. Herhjemme kan UV-indekset sommetider blive rigtig højt, og selvom det ikke synes at være risikabelt at opholde sig i den danske sol, kan det virkelig forårsage skader på huden. Husk derfor ALTID at smøre solcreme på både dig selv, men også på børnene. Køb en tilpas høj faktor, og vær ikke nervøs for, at i ikke opnår et solbrændt look. Ofte kan solcremen faktisk gøre, at farven forbliver længere, og uden at i bliver røde i processen.  

Køb en solhat

Det kan være et rigtig godt råd at købe en solhat, som kan beskytte hovedbunden og ansigtet. Især til børn, er det en fordel med en solhat. Børnene kan nemlig, udover at blive solskoldede, blive overophedede i den varme sol, og de kan have svært ved at udtrykke, at det er netop dét der er galt. 

Medbring altid masser af vand

Det kan virke overdrevent at slæbe 1 liter vand pr. Person med, når i bare lige skal vandre en kort tur. Men faktum er, at solen øger mængden af vand, som kroppen har behov for, og det er derfor rigtig nemt at dehydrere i solen. Medbring derfor altid nok vand på gåture eller strandture. Hvis i skal på en vandretur, kan i med fordel forhøre jer hos guider, som ofte ved præcis hvor krævende en tur er, og derfor kan fortælle hvor meget vand i bør medbringe til jer selv og børnene.

Pas ekstra meget på solen mellem 12 og 15

Midt på dagen, når solen står højest på himlen, skal i være ekstra påpasselige med at opholde jer i solen. Det er i netop dette tidsinterval, at solen er kraftigst, hvorfor det også er her, at der er størst risiko for at blive forbrændt af solens stråler.  Hvis i skal ud i dette tidsrum, kan i med fordel tildække størstedelen af kroppen, og smøre solcreme på de dele af kroppen, som er utildækkede. Hvis i er på stranden i tidsrummet, kan i eventuelt ligge jer på en plads i skyggen, for at undgå de direkte solstråler på huden. 

Undervurder ikke solens kraft i vand

Ligesom sne, reflekterer vandet solens stråler, og øger altså strålernes kraft på huden. Det ses eksempelvis ofte, at folk bliver solskoldede efter en snorkeltur, hvor de har befundet sig i vandet i længere tid, med ryggen liggende ovenvande. Derfor bør i passe ekstra godt på, når i opholder jeg i vandet en hel dag ad gangen. Sørg for at smøre solcreme på jævnligt, og køb gerne en variant, som er vandresistent.