Ferie ved Limfjorden

  • Af Aase M. | 30/07-2015 00:00
    Limfjordslandet! 
    Limfjorden har en rig fiskekultur, der går flere hundrede år tilbage, hvilket kan mærkes mange steder langs kysterne. De forskellige egnsmuseer giver også et indtryk af området.
     
    Aktiviteter:
    Limfjordslandet byder på mange friluftsaktiviteter, og fjorden er ideel for badning, lystsejlads, surfing og havfiskeri. For de modige er der områder, hvor paragliding er en mulighed, men også dykning, windsurfing og vandski er nogle af de sportsgrene, som kan få adrenalinet til at pumpe. Det afvekslende landskab byder på dejlige naturoplevelser langs de mange gode vandre- og cykelruter i området. Lystfiskerne har også gode betingelser her, såvel fra bro, strand, jolle, fiskekutter som i områdets åer, søer og Put & Take-fiskeparker. 
     
    Byer:
    De mange havnebyer langs Limfjorden tilbyder alt lige fra seværdigheder og aktivitetsmuligheder til specialbutikker, gastronomi og natteliv. I Amtoft findes en lille hyggelig tidligere Limfjords fiskelandsby, som nu er havn for lystbåde og fritidsfiskere. 
     
    Udflugtsmål:
    Fårup Sommerland & Aquapark er en spændende forlystelsespark for hele familien. I Aalborg Zoo kan I opleve 800 dyr fra hele verden og i Aalborg finder i også Leos Legeland. I Thisted findes Bowl’n fun hvor der er et legeland og selvfølgelig også bowling. Masser af blomster og vandaktiviteter kan i nyde i Jesperhus Blomsterpark på Limfjordsøen Mors. 
     
    Hanstholm byder på Museum med udstilling fra 2 verdenskrig. Hos Stenaldercentret i Ertebølle kan i opleve stenalderfund, bl.a. fra en gammel køkkenmødding, og en rekonstrueret boplads. På øen Fur er landskabet præget af flade enge, søer, marker, bakker, stejle kyster, skove og molergrave. For fugleinteresserede er Nordeuropas største fuglereservat, Vejlerne, et besøg værd. Kun få kilometer fra Limfjorden findes også Danmarks første og største national park, nemlig National Park Thy. Nationalparken strækker sig fra Agger i syd til Hanstholm i Nord. Her findes mange guidede ture og i finder gode forslag til ture på parkens hjemmeside. 

4 Enkle trin til din ferie:

  • Liste
  • Annonce
  • Kontakt