Hold efterårsferie under palmerne
Selvom vi ikke vil tænke på det, så nærmer efteråret sig desværre med relativt hastige skridt. De fleste af os vil sandsynligvis tænke tilbage på den helt formidable sommer, som det danske vejr har beriget os med. Samtidig vil vi ærgres over at vi skal slå til tåls med regnvejr og dage, som kun bliver kortere og kortere. Men bare rolig. Det behøver jo ikke at være sommer herhjemme i lille Danmark, når så mange destinationer lader dig og familien nyde varmen under palmerne i efteråret. Hvis du har børn som går i skole, kan i med fordel tage på en solskinsferie i efterårsferien – Det kan betale sig at booke den allerede nu!
Nedenfor tipper vi lidt om nogle destinationer, som byder på varmere temperaturer, når de danske vejrudsigter svigter os.
Costa del Sol
Navnet siger en del. Solkysten skal naturligvis nævnes som en destination der er rigtig fin til at imødekomme danskernes higen efter sommervejr. Costa del Sol i Spanien har alt hvad feriehjertet måtte begære – her kan i tage ud og opleve spansk kultur, bade i det dejlige hav, shoppe og spise til i sprækker. Costa del sol kan nemlig en helt masse, og i kan helt selv styre, hvor meget i vil bevæge jer rundt. Jeres fornemmeste opgave er jo at nyde solen. Hvis i vil opleve Costa del sol, har i også rig mulighed for at finde transport til forskellige byer på solkysten. Tag i sjove oplevelsesparker i Torremolinos, og spis jer mætte på byens lækre fiskerestauranter om aften. Bevæg jer også en tur til det fashionable Marbella, hvor i kan nyde byens beliggenhed mellem bjergene, samtidig med at i nyder den luksuriøse livsstil, som Marbella er så kendt for. Oplev også Fuengirola, som engang var en meget lille fiskerby, men som i dag har udviklet sig til en yderst populær ferieby! Sidst men ikke mindst bør i naturligvis opleve Costa del Sols hovedby, Málaga, som foruden skønne strande også byder på lækre restauranter, fantastiske shoppemuligheder og et smukt, historisk centrum med gamle bygninger.
Mallorca
I mange år har Mallorca været et af de måske mest kendte feriesteder for danskere, som søger mod sol og varme. Mallorca er stadig enormt populær, og det kan vi sagtens forstå. Øen samler alle de ting, som man ønsker sig på en solskinsferie – kultur, badestrande, kulinariske oplevelser og en natur der siger spar to. Overvejer du at besøge Mallorca med familien, behøver du ikke længere blot at tænke på grisefester, som de var i 70’erne. Der er nemlig sket meget på Mallorca siden da, og i dag er øen i stigende grad en luksuriøs destination, som kan lidt af hvert. For år tilbage begyndte de spanske myndigheder at opstille krav til hotelstandarder og miljøhensyn, sådan at Mallorca kan udnævnes som middelhavets paradisdestination. Øen kan en masse, og udover den betagende og smukke natur, som i finder uden for byerne, kan i forvente at opleve smukke strande, lækkert hav, kulinariske oplevelser og livlige byer. Tag for eksempel en tur til Palma De Mallorca, som byder på en smuk strandpromenade, skønne bademuligheder, shopping i særklasse, samt lækre kulinariske oplevelser ved vandet. Den gamle by i Palma er et must-see, for her kan i slentre gennem smalle stræder, som indgyder til fordybning i den spanske kultur og lette stemning. Palma er relativt livlig, så hvis i ønsker en mere rolig ferie, kan i med fordel tage til Alcudia. Her får i en bred sandstrand, som er yderst børnevenlig.
Toscana
Vil du og familien egentlig bare gerne nyde sol og varme mens i spiser jer vintertykke i pasta og pizza? Så er der vist ingen tvivl om, at i skal en tur til Italien. Og i Italien er der ikke meget der kan slå Toscana. Toscana er en helt vidunderlig provins, og temperaturerne holder sig forholdsvis varme i oktober måned, hvor efterårsferien falder. Toscana kan bryste sig af at være region for mad i verdensklasse, formidable vine, et utal af smukke byer og en helt fantastisk natur. I Toscana finder du blandt andet den helt eminente by, Firenze, som forener smuk arkitektur, spændende historie og den behagelige italienske stemning med den omkringliggende, toscanske natur som baggrundslærred. I byen kan i for eksempel følge i Professor Langdons (og Dan Browns) fodspor og opleve en helt ny side af Firenze. I bogen Inferno besøger Robert Langdon nemlig Firenze, og besøget udfolder sig til en afsløring af hemmelige gange og spændende historie, som centrerer sig omkring de gamle, smukke bygninger i både Firenze og Venedig. Tag med på opdagelse, når du og familien føres gennem de samme hemmelige gange, som omtales i bogen, og nyd Firenzes mange facetter på gode slentreture gennem byens gader.
Grækenland
Azurblåt hav og maksimalt antal solskinsdage? Det finder du i Grækenland, hvor flere græske øer kan fungere som ret perfekte feriedestinationer til efterårsferien. Temperaturerne holder sig relativt høje, og ofte er det muligt at holde badeferie på øerne, selvom efterårskulden har meldt sin ankomst hjemme i Danmark. Grækenland er populært blandt danskere, og tiltrækker hvert år massevis af danskere på grund af de dejlige strande, den græske kultur og de smukke, smukke byer. Hvis i har mulighed for det, kan det desuden anbefales at tage på øhop i det græske øhav, hvor der nærmest ingen ende er på antallet af fantastiske øer. Tag til det velkendte Kreta, Rhodos og Kos, eller tag en tur til det verdenskendte og gudesmukke Santorini, som er så kendt for de kridhvide huse som tårner på toppen af en lodret klippe. Grækenland har masser af byde på, og landet kan altså både give jer spændende naturoplevelser, perfekte omgivelser til badeferien og dejlige kulinariske oplevelser.