Besøg Århus, som i 2017 har en fornem titel!

Sammen med de resterende kommuner i Region Midtjylland, er Århus udnævnt til Europæisk Kulturhovedstad 2017. Det er en yderst prestigefyldt udnævnelse, og det er bestemt noget, som vi bør være rigtig stolte af, her i lille Danmark. Med det sagt, er det ikke just en overraskelse, at Århus er udnævnt. Byen er nemlig en attraktion i sig selv, fordi den byder på storbyliv, men samtidig en følelse af, at man er i en hyggelig landsby.
Midtbyen har nemlig alt det, som man forventer af en dansk storby – der er caféer, diskoteker, lækre spisesteder og alle de butikker, man kunne ønske sig. Men byen har også indkapslet hele den ånd, som gamle danske byer har, og derfor udstråler den hygge med de mange caféer ved åen, de små, hyggelige brostensbelagte gader og de grønne områder. 
I Århus sker der naturligvis en helt masse gennem 2017, og det er absolut værd at se på programmet, før i tager dertil. Der er dog også meget andet, som i kan opleve i Århus. Nedenfor kan i læse om flere kulturelle oplevelser, som er sjove, spændende og lærerige for hele familien.

ARoS

ARoS er ekstremt kendt, og det er ikke uden grund. Museet byder på fantastiske udstillinger, som både viser ældre kunst, eksempelvis fra romantikken, hvor naturen og livet var i centrum i de smukke malerier, og nyere progressiv kunst, som sætter tankerne i gang, og udfordrer jeres forestilling om, hvad kunst er. Når i tager på ARoS får i derfor en rejse gennem kunstens verden, og i vil opleve kunst fra forskellige tidsaldre, og derved forny jeres opfattelse af, hvornår der er tale om et kunstværk. Museet er helt fantastisk i sin udformning, og alle steder finder i interessante værker, som vil imponere jer og børnene. Det er helt perfekt at tage på ARoS med børn, fordi museet netop ikke blot har udstillet malerier, som kan være svære for børnene at forstå – der er også videoudstillinger, sjove skulpturer og masser af sjov for alle aldre. 

Den Gamle By

Den Gamle By er hele Danmarks købstadsmuseum, og det viser til perfektion, hvordan de danske købstæder så ud engang. Museet viser, hvordan folk levede i slutningen af 1800-tallet, i 1927, og i 70’erne. Derfor er i sikret en lærerig, men også sjov dag, som hele familien kan nyde. Børnene vil elske, at de kan lære om historie på en helt ny og sjov måde, og i vil som forældre drage nytte af den historiske viden, og måske et gensyn med jeres egen eller jeres forældres ungdom i 70’erne. I Den Gamle By kan i også shoppe som i gamle dage. I kan nemlig besøge butikker, som handler med varer fra den tid, som de hver især repræsenterer. Muséet giver jer altså den ultimative oplevelse af, hvordan livet har været igennem de sidste 150 år i Danmark.

Moesgaard Museum

På MOMU, som Moesgaard Museum også kaldes, kan ifølge datidens mennesker gennem forskellige tidsaldre. I kan eksempelvis følge en viking gennem datidens Århus, som blev kaldt Aros. I kan også få en forståelse for middelalderens mennesker gennem udstillingen ”Fri os fra det onde”. Udstillingen viser middelaldersamfundet og den påvirkning, som kirkens altoverskyggende magt havde på både samfundet og folkene i det. Gå en tur på evolutionstrappen, hvor 7 menneskearter er konstrueret, så de er anatomisk korrekte. Her kan i altså se, hvordan mennesket har udviklet sig siden fra 3,2 millioner år siden!

Naturhistorisk Museum

På Naturhistorisk Museum kan i lære om livet på jorden. Her vil i eksempelvis lære om dyrene på savannen, eller se, hvordan jorden var i forskellige istider. Det er en lærerig oplevelse, som også byder på aktiviteter for børn, således at de kan lære gennem leg og spil. Det er fantastisk grundlæggende viden om jorden, som vil give jer alle en større forståelse for den verden vi lever i, i dag.

Tivoli Friheden

Hele året rundt kan i nyde den sjove forlystelsespark Tivoli Friheden, som er placeret i den smukke Marselisborg Skov. Forlystelsesparken er i gåafstand fra centrum af Århus, og i behøver derfor ikke at medbringe bilen. Tivoli Friheden byder på 4 rutsjebaner, 40 forlystelser, og et væld af boder, spil og legepladser for børnene. Det er et perfekt sted at tilbringe dagen, uanset om jeres børn er små eller store, og i vil også selv nyde de hyggelige omgivelser og de sjove oplevelser. Det er i hvert fald altid et hit, at tage i forlystelsespark!

 

Udover disse sjove og spændende steder, byder Århus på meget andet, og byen er især hyggelig at gå rundt i. I kan gå en tur i centrum, hvor i kan nyde lækre måltider på de mange caféer, og eventuelt få klaret en smule shopping i de mange skønne butikker? I kan også blot gå en tur nede ved åen, og nyde byens arkitektur, og den måde, som den er centreret omkring vandet på.
Uanset hvad, ønsker vi jer en rigtig god tur til Århus – Europæisk kulturhovedstad 2017!