10 børnevenlige bilaktiviteter, du skal kende inden ferien på farten

Selv korte ture kan virke uoverskuelige for børn, der normalt render rundt og holder sig aktive. Og når ungerne siger ’Er vi der snart’ for tredje gang, så er det en god ide at være forberedt. Med lidt forberedelse kan køreturen nemlig blive meget nemmere for både børn og voksne. For at give dine børn et billede på, hvor langt der egentlig er til feriemålet, så brug parkeringsskiven til at dele køreturen op, og ryk så på den hver gang i har kørte 1/12 af vejen. Eller brug et kort, hvor børnene kan tegne ruten ind, og holde styr på, hvor langt i egentlig er nået. Hvis børnene er lidt yngre, så er er det en god ide, at planlægge køreturen eller middagsluren, på den måde vinder I nemt nogle timer.

1. Bilbiograf på bagsædet

Hvis I har downloadet nogle film ned på Ipaden kan børnene nemt få et par timer til at gå. Små DVD-anlæg koster heller ikke det vilde. En god ide er også at leje lydbøger på biblioteket, som I kan høre sammen i bilen eller børnene kan lytte på Ipaden.

2. Pakkekalender

Forbered en lille pakkekalender for børnene, så har de noget at glæde sig til undervejs. Giv dem for eksempel når, der er gået en time eller I har kørt et antal kilometer. Slå to fluer med et smæk, og giv dem noget, de kan få tiden til at gå med, mens I kører.

3. Legekasse

Inden I tager afsted få dine børn til at pakke en legekasse med deres yndlingslegetøj. Den kan i altid tage frem, hvis børnene er lidt rastløse. 4. Alfabetlegen Start ved A og prøv så at finde bogstaverne på skilte, nummerplader osv. I kan holde regnskab og se hvem vinder, eller I kan lege legen sammen.

5. Proviant

Der er intet værre end at sidde presset sammen i en bil, hvor I er tørstige og sultne. Vand er den sikre udvej – det slukker tørsten, og det gør ikke så meget, hvis børnene kommer til at spilde. Pak en lille taske med noget frugt, rosiner, kiks eller nogle andre populære snack. Lad være at fylde børnene med slik, når I nu har så meget så meget sidde-stille-tid.

6. Hold aktive pauser

Pauser er vigtige. Find gerne nogle rastepladser, hvor I kan bevæge jer og lege lidt rundt. Hold gerne hver anden time, så børnene kan få brændt noget energi af. Hver forberedt, hvis i ikke lige finder en rasteplads med en legeplads. Medring en frisbee, en bold eller et sjippetorv eller andre sjove ting. For der er som regel en græsplæne.

7. Ordtagfat

En god leg til at få brugt hjernen og slå noget tid ihjel. Det går ud på, at du siger et ord for eksempel ”tøj”. Den næste skal så sige et ord, der kan komme bag på tøj, og danne et ord for eksempel ”butik”. Det tredje ord skal så passe på ”butik”. Det er rigtig sjovt, hvis I kan blive ved og lave en rigtig lang kæde.

8. Spil

Udnyt teknologien. Download nogle populære spil hjemmefra, og hiv dem frem. Det er en sikker måde at få tiden til at gå lidt hurtigere på.

9. Tæl dyr, biler eller lignende

Hvis øjnene er blevet firkantet af at spille intensivt eller at se den ene film efter den anden, er det sundt at kigge lidt ud af vinduet. Men gør det til en leg. En leg, der får kampgejsten frem i hele bilen er at tælle dyr eller biler. Del bilen op så i hver har en side. I kigger ud af hver jeres side i bilen. Så gælder det om at tælle dyr eller en specielt farve biler. Læg reglerne fast før i starter, gælder fugle med? Hvad hvis man ikke nåede at tælle alle kørerne på marken?

10. Pause-roulette

Alle i familien sætter et stykke tape eller klistermærke på samme hjulkapsel. På skærmen sætter I også et mærke. Rouletten ruller, når I ruller. Den person, hvis tape sidder tættest på pejlemærket har vundet, når I næste gang har en aktiv pause. Vinderen må for eksempel vælge, hvilken leg I skal lege ved næste stop.
Husk på, at det også er okay at give plads til lidt kedsomhed. Du behøver ikke at aktivere børnene hele tiden, så længe stemningen og humøret er godt.

Derudover så er det en god ide at holde styr på skraldet ved, at have en lille pose til skrald i bilen som alle kan nå. Og i stedet for at bruge tid på at samle det op fra alle mulige steder i bilen, så kan I nemt smide posen ud næste gang I holder pause. Og hav gerne nogle vådservietter klar. De er nemme at afværge en hver potentiel krise med. Og de er geniale til de fedtede fingre.