Vestjylland og det brusende Vesterhav

  • Af Sommerferie.NU | 09/07-2014 00:00

    Går ferien til Vestjylland, så er Vesterhavet en stensikker del af din tur. Oplev det rå og brusende hav, der slår ind mod de uendelig mange smukke strande. Du vil generelt opleve en fantastisk og anderledes natur, hvis du tager til Vestjylland. Her er strandende omkranset af de buskede klitter og bevæger du dig længere ind mod Midtjylland kan du opleve det farverige lyng. 

    Der er en lang liste over ting du kan opleve i Vestjylland, men især naturen er et besøg værd. Oplev de vindblæste strande og prøv kræfter med windsurfing ved Hvide Sande og Ringkøbing Fjord. En stor oplevelse er også en tur i National Park Vadehavet, hvor du kan komme på sjove udflugter og lære om livet i Vadehavet. Sørg for først at besøge Vadehavscentret, hvor du finder spændende udstillinger og hvor du kan booke dig på forskellige guidede ture ud i parken.  

    Nationalparken ligger ved Vestjyllands største by, nemlig Esbjerg, som også er et besøg værd. Her er der altid liv, og i kan nyde en hyggelig dag med shopping og cafebesøg. Besøg byen i Esbjerg Festuge, hvor du gratis kan nyde god musik en hel uge i August. Det er også i Esbjerg du kan opleve de karakteristiske hvide statuer, der forestiller fire mænd siddende med blikkene ud mod havet. Skulpturen har sjovt nok også titlen ’Mennesker ved Havet’.  

    Vil i opleve fisk og dyr helt tæt på og ikke kun lige dem i finder i naturen, så er et besøg i Jyllandsakvariet og Jyllands Park Zoo blandt de mest populære seværdigheder i Vestjylland. Er i til de lidt mindre og hyggelige dyreparker, så skal i tage i Blåvand Zoo. Børnene vil elske det, for her er der masser af klappedyr de kan kæle med og hyggelige legepladser at lege på. Så kan i jo meget vel også lægge turen forbi Blåvands Huk, som er Danmarks vestligste punkt.

    Så hvad venter i på, tag på ferie ved det brusende Vesterhav og få en fantastisk oplevelse, med natur, hygge og familiesamvær. 


4 Enkle trin til din ferie:

  • Liste
  • Annonce
  • Kontakt