Skrevet af
: 1. May. 2016 kl. 09:27
Dejligt nyt dobbelthus med egen pool udlejes i uge 30 - 31. Her kan 2 familier være sammen, uden at "sidde lårene" af hinanden. De har nemlig hvert sit hus med 2 soveværelser, bad, ekstra wc, stue, køkken m. alle hvidevarer, terrasse med gril og enestående udsigt. Det eneste, de deler er poolen og pool området, der befinder sig nedenfor husene, så man stadig er helt ugenert på sin terrasse. Poolen er så stor, at alle beboere kan være der, uden at genere hinanden (5 x 10 m). Børnefamilier har desuden mulighed for at udforske den lille flod, der løber nedenfor grunden. Et helt unikt tilbud for de, der ønsker en familieferie, men gerne vil have fred og ro omkring sig. Området egner sig perfekt til cykelture, gåture og afprøvning af egnens lækre vine og kulinariske strejftog.