Denne skønne villa på 225 m2 har det hele: sjæl, charme, komfort og en helt fantastisk beliggenhed - kun 400 m. til børnevenlig sandstrand, midt i det hyggelige gamle Sæby og tæt på det summende havnemiljø. Byens hyggelige små specialbutikker (her i blandt flere gode delikatesseforretninger) og gallerier m.v. er lige om hjørnet og naboen er byens bedste restaurant.
Huset er indrettet i en afslappet nostalgisk stil og har masser af plads - 5 soveværelser (alle m. boksmadrasser), 2 badeværelser og to store stuer (sovesofa i den ene stue). Veludstyret køkken med alt til min. 12 personer. Bryggers m. vaskemaskine, tørretumbler og skabsfryser.
Udsigten til Sæby Å og den utroligt smukke og helt ugenerte have på 800 m2 kan nydes fra stuerne eller fra én af havens mange terrasser. Man føler sig på landet - midt i byen.
Nyd f.eks. en meditativ stund med morgen- eller aftensolens spil gennem de store gamle træer fra bådebroen, som har rækværk til åen i hele havens bredde - eller smid snøren ud og se, om du kan fange aftensmaden. Kano eller kajak kan medbringes.
Om eftermiddagen og aftenen står solen ind på den 50 m2. store træterrasse, som med Weber grill og havemøbler til 12 personer indbyder til solbadning og hyggemiddage.
I kan også slentre en tur gennem de brolagte gader ned til lystbådehavnen med flere gode restauranter, caféer og butikker. Her bliver solen sommeren igennem bliver spillet ned på trompet. Der er desuden kun 500 meter til den smukke Sæbygård Skov, ca. 800 m. til svømmehallen og ca. 2 km. til golfbanen.
Ring 29 24 14 18 og hør mere.
Ingen udlejning til ungdomsgrupper.
Ankomst- og afrejsetidspunkt efter aftale. Ring 29 24 14 18 for et tilbud på andre typer ophold.
Generelt:
• Husareal er 225 m2 • Bygget i 1777 • Rygning ikke tilladt • Husdyr tilladt • Huset er helårsisoleret og opvarmet med fjernvarme (inkl. varmt vand).
Opholdsstue:
• Brændeovn • Tv • DVD • Radio • CD-afspiller • Barnestol • Sovesofa til 2 personer i stuen. 24 TV kanaler og hurtigt bredbånd.
Køkken:
• Komfur • Opvaskemaskine • Mikrobølgeovn • Køleskab • Fryser • Emhætte • Kaffemaskine • Elkoger • 1 stk. høj barnestol
Soveværelse:
• 5 soverum i alt • 4 dobbeltsenge • 2 enkeltsenge • køjesengepladser • 1 weekendseng • + sovesofa i stue
Badeværelse:
• Bad • Vaskemaskine • Tørretubler • Bemærk! 2 store badeværelser, hver med bruseniche. Seperat bryggers med vaskemaskine, tørretumbler, strygejern og brædt
Udendørs faciliteter:
• Direkte ved havet • Terrasse 50 m2 • Overdækket terrasse 12 m2 • Tørreplads • Carport • Grill • Bådebro/terasse til åen i hele havens bredde