Fyn: På ferie mellem bakker og bindingsværksgårde

Tag på ferie på Fyn og nyd de rolige og afslappende omgivelser. Fyns landskab er grønt og bakket og omgivelserne viser sig fra sin bedste side, med hyggelige frugthaver, levende hegn og smukke bindingsværksgårde. Den flotte natur er som skabt til cykel- og gåture, hvor i kan nyde godt af den friske luft. Hvis i bevæger jer ud til kysterne byder Fyn også på gode fiskemuligheder og lækre badestrande.   
 
Fyn ligger lige midt i Danmark og er forbundet med både Jylland og Sjælland med bro, så det skulle være nemt for alle at komme hertil. Syd for Fyn kan i hoppe på færgen og besøge en af de mange øer i det sydfynske øhav. Især Langeland er velbesøgt pga. sin flotte natur og den årlige Langelandsfestival. Hvis én ø ikke er nok, kan i også tage på ø-hop, hvor i kun bor et par dage på hver ø, så i hele tiden kan få nye og spændende oplevelser. Sydfyn byder også på flotte slotte og herregårde, og især Egeskov er et besøg værd, med sine flotte omgivelser og mange sjove aktiviteter. 
 
Når i har fået nok af vandreture og af at ligge på stranden, så kan i besøge en af de mange hyggelige byer på Fyn. Den største by er H.C. Andersens fødeby Odense, hvor i finder et væld af oplevelser. Der er museer til en hver smag, og selvfølgelig også et om H.C. Andersen, lækre restauranter og gode shopping mulighede. Udover Odense er Kerteminde på Nordfyn og Fåborg og Svendborg på Sydfyn også nogle hyggelige byer, der er et besøg værd.    
 

Er i generelt glade for dyr, så har Fyn også nogle spændende dyreparker og akvarier. I kan se fugle i Frydenlund Fuglepark, kriblende insekter og krybdyr i Terrariet og så kan i opleve spændende fisk i akvariet Fjord&Bælt. Er der noget der også altid hitter hos hele familien, så er det en tur i Odense Zoo. Oplevelserne er spredt udover hele Fyn, så lige meget hvor i holder ferie, skulle det være muligt at finde noget sjovt at lave. God ferie!