Sydsjælland byder på børnevenlige strande og sjove aktiviteter

  • Af Sommerferie.NU | 11/07-2014 00:00

    På Sydsjælland, Møn og Lolland-Falster kan du opleve meget forskellig og unik natur. Besøg Sydsjælland med sit kuperede terræn, der er grønt og frodigt, eller oplev de uendelige mængder af roemarker på Lolland. På Møn kan du opleve de specielle kridtklinter, der tårner sig op, som kridhvide bjerge langs kysten. 

    Møns Klint er da helt sikkert også på listen over ting i skal se, hvis du er på ferie på Sydsjælland. Når i har oplevet klinten på egen hånd kan i tage til Geocenter Møns Klint hvor i kan lære om Danmarks geologiske udvikling og om den spektakulære natur der er på Møns Klint. I kan sagtens tage børnene med, for der er masser af sjove interaktive udstillinger på stedet.

    Sydsjælland lægger også op til hyggelig badeferie med familien. Her er kilometervis af smukke strande, med roligt og lavt vand, så i roligt kan lade børnene hygge sig i vandkanten. Besøg for eksempel Falsters populære badeby, Marielyst, hvor det emmer af liv ligeså snart de første solstråler indvier sommeren. Hvis i hellere vil være i nærheden af større byer, så kan Køge og Næstved anbefales, der begge har masser af charme og mulighed for shopping, cafebesøg og meget mere.

    Et af de helt store musts hvis i er på familieferie er at besøge Bonbon land. Her er masser af sjov til børn og barnlige sjæle og du er garanteret at få glade og trætte børn med hjem, så i kan nyde en mere stille og rolig aften i sommerhuset. Et andet godt sted for en heldagsudflugt er Knuthenborg Safaripark, hvor i kan få lov at køre rundt mellem fritgående dyr og se dem på helt tæt hold. Bevæger i jer helt ned til Lolland, er Lalandia også altid et hit. Lalandia er ikke længere kun badeland, nej nu kan du også bowle, skøjte, sende børnene i legeland og meget meget mere. Der er lagt op til en sjov og aktiv ferie.

    Sydsjælland er oplagt til børnefamilier, der vil have børnevenlige strande og sjove aktiviteter i løbet af dagen. Så glæd jer til en hyggelig ferie på Sydsjælland.


4 Enkle trin til din ferie:

  • Liste
  • Annonce
  • Kontakt